Skotland · Højlandet, Hebriderne & Edinburgh
Fra 12.999,- pr. person
8 dage
- 2024:
- jun
- jul
- aug
Til denne rundrejse har vi udvalgt nogle af Skotlands flottest beliggende hoteller fra pompøse victorianske kurhoteller til en rolig oase i den fantastiske natur ved Den Grædende Dal, Glencoe. Undervejs oplever vi øgruppen Hebriderne med de smukke øer Iona og Isle of Mull, kører med damptoget The Jacobite Steam Train, ser det imponerende slot Blair Castle og nyder en hel dag i den smukke hovedstad, Edinburgh.
Skotland er indbegrebet af enestående natur, enorme vidder og smukke kyster. Allerede i victoriatiden valfartede velstående briter til store kurhoteller i både højlandet og lavlandet for at nyde den rene friske luft og de fantastiske landskaber.
På denne rejse bor vi på to af disse traditionsrige hoteller, der med smuk beliggenhed og historisk atmosfære er helt unikke.
På vestkysten af højlandet venter også en helt speciel oplevelse, når vi bor i tre nætter midt i den allersmukkeste natur ved dalen Glencoe, der efter dramatiske begivenheder i 1600-tallet også bærer navnet Den Grædende Dal.
Ikke blot er vi her helt tæt på de ikoniske skotske landskaber, men vi har også Hebriderne, den smukke ø Isle of Mull og Skotlands smukkeste jernbanestrækning blandt de store oplevelser i vores udflugter.
Fra højlandet sætter vi kursen mod syd, sejler på den smukke sø Loch Lomond og besøger en af Skotlands mest kendte opdrættere af verdens mest intelligente hunderace, Border Collien.
Slutteligt skal vi selvfølgelig også opleve den smukke hovedstad Edinburgh, hvor vi tager på panoramabyrundtur og besøger det berømte Edinburgh Castle.
Velkommen til en skotlandsrejse med unikke hoteller og storslåede oplevelser fra start til slut.
Program
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Edinburgh t/r
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 588,-
- 2 nætter i Crieff på Hotel Crieff Hydro****
- Afr. 5/6, 3/7, 17/7 og 27/8: 3 nætter i Ballachulish på Isles of Glencoe Hotel***
- Afr. 14/8: 3 nætter i Ballachulish/Kingshouse på Kingshouse Hotel****
- 2 nætter i Peebles på Hotel Peebles Hydro****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 7 x middag (1.-7. dag)
- Byrundtur i Edinburgh
- Besøg på Edinburgh Castle, inkl. entré
- Besøg i Pitlochry
- Besøg på Blair Castle, inkl. entré
- Besøg på Highland Folk Museum, inkl. entré
- Besøg på lokalt whiskydestilleri, inkl. rundvisning og whiskysmagning
- Rundtur på Isle of Mull og Iona inkl. færge t/r
- Sejltur på Loch Lomond
- Togtur med The Jacobite Steamtrain mellem Fort William og Mallaig
- Besøg og opvisning ved opdrætter af hyrdehunde
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Praktiske informationer
Elektronisk formular til indrejse i Storbritannien
Storbritannien planlægger at indføre krav om elektronisk registrering (ETA) før indrejse i landet. Forventningen er i skrivende stund (maj 2024), at kravet skal gælde fra udgangen af 2024.
Det vil ikke være muligt for rejsebureauer at lave registreringen på vegne af kunderne, da registreringen er personlig og inkluderer en scanning af passets fotoside. Forventningen er, at prisen for registreringen bliver cirka 10 GBP svarende til cirka 90 DKK.
Vitus Rejser informerer naturligvis alle berørte gæster i god tid, så snart vi ved mere herom.
Husk adapter ved rejse i Storbritannien og Irland
Stikkontakter i Storbritannien og Irland er anderledes end i det øvrige Europa. Husk derfor adapter, da det ikke er alle hoteller, som tilbyder udlån af disse.
Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU
I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.
Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.
Er rundrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- maj
- jun
- jul
- aug
- sep
Sydengland · Cornwall, Devon & Bath
Tag med på rundrejse i Sydengland, og oplev Devons Jurassic Coast, Cornwalls idylliske landsbyer, Cotswolds bakkede landskab og ikke mindst elegante og historiske Bath. Glæd dig også til at besøge det majestætiske slot Windsor Castle, hvor Dronning Elizabeth II er stedt til hvile.
Fra 11.699,-
- 2024:
- jul
- aug
- sep
Irland · Den grønne ø
Den smukke grønne ø Irland byder på næsten magiske naturoplevelser. På denne rejse har vi sammensat en perlerække af højdepunkter langs øens syd- og vestkyst. Vi besøger den frodige ø Garnish, kører på den berømte rute Ring of Kerry, ser de majestætiske klipper Cliffs of Moher og drager på tur i Connemaras vilde landskaber. Det hele runder vi af med et besøg i den spændende hovedstad Dublin.
Fra 12.999,-
- 2024:
- jul
- sep
Irland & Nordirland
Irland og Nordirland byder på smuk natur, spektakulære kyster, spændende byer og en dramatisk historie. Glæd dig til at opleve basaltsøjlerne ved Giant's Causeway, de tårnhøje klipper ved Sliabh Leag, den maleriske halvø Connemara, det spændende Titanicmuseum i Belfast samt de hyggelige byer Galway og Dublin. Denne rejse kombinerer det hele.
Fra 12.999,-
- 2024:
- maj
- jun
- sep
- okt
Normandiet & Invasionskysten
I Normandiet føler du historiens vingesus med store oplevelser og indtryk, som giver stof til eftertanke. Tag med på rundrejse, og oplev Arnhem og The Airborne Museum, Invasionskysten i Normandiet og Bayeux-tapetet, klosterøen Mont Saint-Michel, Jeanne d'Arcs historiske Rouen, havnen i Honfleur og Monets Have.
Fra 10.999,-