ItalienFrankrig
Flyrejser

Ligurien · Hvor Italien møder Frankrig

Fra 9.999,- pr. person

8 dage

  • 2024:
  • maj
  • jun
  • sep
  • okt

Tag med til den smukke italienske kystregion, Ligurien, hvor vi oplever den azurblå kystlinje og dens væld af sanseindtryk. Området byder på masser af velsmag, og rejsen er sammensat, så der er god plads til, at du selv kan gå på opdagelse i det lokale og velsmagende køkken.    

Med udgangspunkt i den lille charmerende ferieby Diano Marina, hvor vi bor i første række til Middelhavet, oplever vi nogle af kystens dejlige byer på såvel den franske som den italienske side af grænsen. Det vestlige Liguriens kystlinje går under det eksotiske tilnavn Riviera dei Fiori, der  på italiensk betyder blomsterkysten. Tilnavnet, der ikke er en overdrivelse, skyldes områdets tradition for blomsterproduktion, der omfatter nelliker, tulipaner og orkideer. Den omkringliggende natur byder på et bjergrigt landskab med grønne dale, palmer og en rigdom af blomster og olivenlunde. 

Vores base er Diano Marina, som er en populær ferieby, hvis gamle bydel er charmerende med brostensbelagte gader og farverige gamle huse. Byen byder på en herlig strandpromenade, hvor du kan spadsere og nyde havet og måske den smukke solnedgang. Der er et godt udvalg af butikker, caféer og restauranter, ligesom du har første parket til det indbydende Middelhav via hotellets private strandafsnit.

Vi bor i rolige omgivelser omtrent en kilometer fra byens livlige centrum på det atmosfærefyldte familieejede Hotel Jasmin, der ligger direkte ud til stranden og havet. Her har du mulighed for at starte dagen med en morgendukkert og nyde ferien på stranden, hvor du kan slappe af, lytte til havets brusen og nyde brisen. 

Vi har inkluderet fire middage i rejsens pris, således at der også er plads til at du selv kan udforske Liguriens spændende køkken blandt byens restauranter. Du kan selvfølgelig også vælge at spise à la carte i hotellets hyggelige restaurant, hvor du kan nyde din middag i første række til havet.  

Det flotte udflugtsprogram tager dig med til nogle af områdets sofistikerede franske og italienske kystbyer. Glæd dig til spændende og interessante oplevelser i blandt andet Nice og Monaco. Vi skal også besøge nogle af Liguriens mere ukendte perler såsom 1900-tallets eftertragtede ferieby Alassio og den mindre ukendte middelalderby Finalborgo, som begejstrer de fleste med sin charmerende atmosfære, der er som en lille tidslomme.

På rejsen skal vi også blive klogere på Liguriens gule guld, olivenolien og besøge en lokal vingård, hvor vi smager nogle af områdets gode vine. Har du mod på flere eventyr byder vi også på et ekstraarrangement til kystens hovedby Genova, hvor vi udover at blive klogere på byens historie også stiller skarpt på områdets berømte basilikumpesto.

Glæd dig til en rejse med der er et forfriskende miks af kystens højdepunkter kombineret med kultur, historie og afslapning. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Nice t/r
  • Alle skatter og afgifter ca. kr. 399,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 7 nætter i Diano Marina på Hotel Jasmin***+
  • Hotelskat ca. kr. 105,-
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost (4. dag)
  • 4 x middag (1., 3., 5. og 7. dag)
  • Besøg i Nice inkl. byrundtur med turisttog
  • Byvandring i Diano Marina
  • Udflugt til fyrstedømmet Monaco, inkl. byrundtur med turisttog
  • Entré til dele af det kongelige palads i Monaco
  • Besøg i Alassio
  • Besøg på Agriturismo Torre Pernice inkl. vinsmagning (4. dag)
  • Udflugt til middelalderbyen Finalborgo
  • Besøg i olivenmuseet i Imperia inkl. entré
  • Besøg i bjergbyen Éze og parfumeriet Fragonard
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.