Rejser til Vietnam

En utrolig skønhed og afvekslende natur venter i Vietnam, der er som en levende historiebog.

Den Opadstigende Drages Land!

Oplev Vietnams gamle traditioner og religioner i landet, der snor sig som et S ud mod Det Sydkinesiske Hav. Her mødes vi af kolonihistorie, farverige markeder, kilometerlange sandstrande, grønne rismarker samt kalkstensbjergenes fantastiske landskaber.


I Vietnam kan du både opleve en af Sydøstasiens smukkeste hovedstæder, Hanoi, samt den eventyrlige kejserby Hué og silkebyen Hoi An med lamper i alle regnbuens farver, der pryder den lille bys gader og stræder. Er du mere til en sejltur kan et mini-cruise i Halongbugten - et af verdens syv naturvidundere - varmt anbefales.

Den Opadstigende Drages Land, som det forenede Nord- og Sydvietnam poetisk kaldes, har masser at byde på. Her lever den smilende og imødekommende befolkning et liv, hvor alt handler om harmoni og balance.

På en rejse til Vietnam oplever du et overflødighedshorn af sanseindtryk og kontraster. Med Vitus Rejser er en rejse til Vietnam som altid i selskab med vores kyndige, dansktalende rejseleder.

I dag, efter et brutalt 20. århundrede, er Vietnam et moderne, trygt, spændende og enestående land at rejse rundt i.

Det er en befolkning der har tilgivet deres barske fortid, og nu ser fremad både når det gælder økonomi og udvikling samtidig med traditioner og kultur står højt i hævd og for alle aldre er vigtigt at bevare.

Vi tør godt love en rejse, der er spækket med utrolige oplevelser, hvor end vi kommer frem og en kuffert fyldt med minder, der sent vil gå i glemmebogen.

Fakta om Vietnam

Landet Vietnam ligger i Sydøstasien ud mod Det Sydkinesiske Hav og grænser op til Kina, Laos samt Cambodja.

I perioden fra 1858-85 blev landet erobret af Frankrig, og blev til den franske koloni, Indokina. Japan erobrede landet under 2. Verdenskrig, men med Japans nederlag i krigen, blev landet igen fransk.

Der brød dog krig ud imellem vietnameserne i nord og franskmændene. Krigen endte i 1954, og Vietnam blev dermed officielt uafhængig fra Frankrig.

Den efterfølgende krig imellem Nord- og Sydvietnam sluttede først i 1975, hvor landet blev samlet igen. 

Hovedstad: Hanoi
Største by: Ho Chi Minh City
Indbyggertal: Cirka 92 mio.
Sprog: Vietnamesisk
Areal: 329.560 km²
Tidsforskel: + 6 timer
Valuta: Dong (VND)