Opskrift: Sangria à la Vitus Rejser
For mange Vitus-gæster er en rejse til Spanien først for alvor i gang, når man ønsker god ferie med et glas frisk sangria. Der findes mange opskrifter på den ikoniske drik, og her får du Vitus-varianten.
Sangria - Spaniens mest berømte drink!
Selvom Spanien er et af verdens største vinlande, er det ikke Rioja eller cava, som er den mest berømte spanske drik ude i verden.
Sangria er nemlig indbegrebet af Spanien, og for mange tilrejsende gæster er et glas frisk og kølig sangria det første, man bare må og skal have, lige så snart man ankommer.
Der findes utallige opskrifter på sangria, og der findes varianter fra flere regioner i Spanien. For eksempel bruger man i Asturien i Nordspanien cider i stedet for rødvin, og der findes også en lys variant, hvor rødvinen er byttet ud med hvidvin eller ligefrem boblende cava, hvis man er i festligt humør. Og det er man jo i Spanien, ikke sandt?
Der er dog bred enighed om, at basisingredienserne er rødvin, frugter, lidt sødemiddel såsom honning, sukker eller friskpresset appelsinjuice. Det er desuden mere reglen end undtagelsen at tilføje en sjat stærk spiritus for at peppe sangriaen lidt op.
Hos Vitus Rejser har vi mange, mange års erfaring med flyrejser til Spanien, så her får du vores helt egen velafprøvede opskrift på en klassisk sangria.
Du behøver i øvrigt ikke befinde dig under sydens sol for at drikke den, for med et glas sangria lyser enhver dansk gråvejrsdag op, så man føler sig hensat til lunere tider i det spanske.
Sangria er sol og sommer i flydende form!
Saludos y felices vacaciones!

Sangria à la Vitus Rejser
Ingredienser
-
1 flaske spansk rødvin. (Helst en ung, frugtig og ikke-fadlagret vin på tempranillo eller garnacha.)
-
0,5 liter friskpresset appelsinjuice
-
60 ml. brandy, Grand Marnier eller Cointreau
-
120 ml. danskvand (eller cava - bare fordi)
-
2 spsk. honning eller sirup (tilpas efter smag)
-
1 appelsin i skiver
-
1 citron i skiver
-
1 lime i skiver
-
1 æble i tern
-
Hele jordbær
-
1 kanelstang
-
Isterninger til servering
-
Friske mynteblade til pynt

Tilberedning
-
I en stor kande blandes rødvin, appelsinjuice og brandy/likør.
-
Tilsæt de friske frugter. Tilsæt sukker eller sirup og rør godt.
-
Udblød blandingen ved at dække kanden til og stille den på køl i mindst to timer og gerne natten over. På den måde blandes vinen og frugten godt sammen, og smagen bliver godt integreret.
-
Lige inden servering tilføjes danskvand eller, hvis det skal være ekstra elegant, cava.
-
Fyld glassene med isterninger, og hæld sangriaen over isen, mens du sørger for at der kommer lidt frugt med i hvert glas, som pyntes med friske mynteblade.
-
Serveres naturligvis bedst sammen med saltede mandler, padrons, saftige oliven og - allervigtigst - godt selskab.
Populære rejser til Spanien
Her er der er gode chancer for ægte spansk feriestemning og et glas sangria.

- 2025:
- jun
- aug
- sep
Mallorca · Canyamel & den frodige østkyst
Velkommen til Mallorca og østkystens charmerende og rolige ferieby Canyamel, hvor du kan lade krop og sjæl holde siesta under Middelhavets lune himmelstrøg. Vi bor på voksenhotellet Hotel Canyamel Classic, der ligger få minutters gang fra stranden og det azurblå Middelhav.
Fra 7.999,-

- 2025:
- apr
- maj
Costa Brava · Santa Susanna & Barcelona
Giv krop og sjæl en vitaminindsprøjtning, og forkæl dig selv med en dejlig rejse til Spaniens lune Costa Brava-kyst med de dejlige gyldne strande ved det krystalklare Middelhav. Vi bor i Santa Susanna på det populære Hotel Indalo Park, hvor vi har inkluderet halvpension med vin og vand. Med spændende og varierede udflugter i pakken har du her en herlig ferie til en favorabel pris.
Fra 9.999,-

- 2025:
- maj
- sep
- okt
På opdagelse i Baskerlandet
Velkommen på en spændende rejse gennem det fortryllende Baskerland. I løbet af otte dage vil vi udforske regionens skatte, fra de historiske gader i San Sebastian til de dramatiske flysch-klipper i Zumaia, fra de smukke vinmarker i La Rioja til det moderne kulturelle centrum i Bilbao.
Fra 12.999,-

- 2025:
- apr
- maj
- sep
- okt
På opdagelse i Andalusien
Tag med på opdagelse i Andalusien, hvor vi dykker ned i regionens sjæl, livsglæde, kunst og arkitektur i byerne Granada, Úbeda, Baeza, Córdoba, Sevilla og Ronda. Glæd dig til en spændende rundrejse, med blandt andet et ophold på hulehotel og tid til afslapning ved Middelhavet.
Fra 10.999,-