Rejser til Bahrain
Oplev Kongeriget Bahrain, der ligger midt i Den Arabiske Bugts hjerte.
Det traditionsrige kongerige Bahrain.
Bahrain er en østat ved Den Arabiske Halvø i Den Persiske Bugt. Landet udgøres af en lille øgruppe omkring øen Bahrain, der ligger mellem halvøen Qatar og Saudi-Arabiens nordøstkyst, som Bahrain er forbundet med via den 25 km lange Kong Fahd-vejdæmning. Med et areal på 786 km² er Bahrain det tredjemindste land i Asien efter Maldiverne og Singapore. Landets hovedstad og største by er Manama.
Klimaet er varmt året rundt, med ekstremt høje temperaturer om sommeren, så den bedste tid at besøge er fra november til april, hvor vejret er mildere.
Vores rejser til Bahrain er med et inkluderet udflugtsprogram, mange måltider og dansktalende rejseleder.
Fakta om Bahrain
Bahrain er en østat ved Den Arabiske Halvø i Den Persiske Bugt. Landet har en befolkning på cirka 1,4 millioner, hvoraf halvdelen er udlændinge.
Landet var oprindeligt et emirat, men blev i 2002 erklæret for et islamisk konstitutionelt kongedømme. Arabisk er det officielle sprog, og islam er den dominerende religion.
Hovedstad og største by: Manama
Indbyggertal: Ca. 1,4 mio.
Sprog: Arabisk
Areal: 786 km²
Tidsforskel: + 1 time
Valuta: Bahrainsk dinar (BHD)