Rejser til Irland
Det emmer af hygge og atmosfære i charmerende Irland. Glæd dig til at opleve landets største attraktion på en unik rundrejse: Det smukkeste, grønne, irske landskab.
Spektakulære Irland!
Det er ikke uden grund at Irland bliver kaldt den grønne ø: Irlands milde og fugtige klima har en del af æren for den frodige bevoksning, der har givet Irland tilnavnet "Den Grønne Ø".
Den irske natur er spektakulær, traditionerne mange og den irske madkultur er spændende og meget velsmagende. Var det noget med en Guinness, en whiskey eller en Irish Coffee? Irerne ved lige, hvordan de skal slukke tørsten på den grønne ø!
Irland har det venligste folkefærd. De udstråler varme og interesse, og de elsker at hyggesnakke.
Besøg Irland, og nyd irernes afslappende indstilling til livet, når vi i fællesskab med vores dansktalende rejseleder udforsker den frodige ø med fantastiske klippevægge, storslående natur, hyggelige storbyer og en spændende historie.
Fakta om Irland
Republikken Irland ligger i det nordvestlige Europa. Republikken Irland omfatter størstedelen af øen Irland, der i 1921 blev delt mellem Republikken Irland og Nordirland, som er en del af Storbritannien.
Opdelingen skete efter afslutningen på uafhængighedskrigen, hvor 26 sydlige grevskaber løsrev sig, og dannede Den Irske Fristat som siden blev til Republikken Irland i 1937.
Spændinger mellem Irland og Nordirland, førte op gennem 1960'erne og frem til 1990'erne, til mange blodige angreb, mellem katolikker og protestanter. Der har dog været fred siden 1998.
Irland er medlem af EU og FN, men grundet landets politik om militærneutralitet er irerne ikke medlem af NATO.
Hovedstad: Dublin
Største by: Dublin
Indbyggertal: 4,8 mio.
Sprog: Irsk og engelsk
Areal: 70.273 km²
Tidsforskel: - 1 time
Valuta: Euro (EUR)