Bliv rejseleder hos Vitus Rejser

Har du mod på at rejse verden rundt sammen med Danmarks skønneste gæster, så læs mere nedenfor.

At være rejseleder hos Vitus Rejser er mere en livsstil end et arbejde. Det er ikke ”betalt ferie”, men jobbet rummer mange spændende udfordringer og oplevelser for den rette person. Jobbet er freelance, og antal årlige rejsedage aftales individuelt, men du skal som minimum kunne rejse ca. 40-60 dage i løbet af året.

Rejselederkompetencer

Som rejseleder hos Vitus Rejser skal du besidde stærke personlige egenskaber i kombination med evnen til at til at tilegne dig viden om dine rejsemål. Engagement, stor social forståelse og fortællelyst er nogle af de nøgleord, som kendetegner en dygtig rejseleder. Du skal derudover have et stort servicegen og formå at sætte vores gæster i centrum på hver eneste rejse. 

Du skal som minimum være flydende mundligt i engelsk, og derudover er det naturligvis et plus, hvis du taler et eller flere fremmedsprog.

OBS!  

Vi har i øjeblikket ingen ledige stillinger som rejseleder til vores 2025 sæson. 

Du er meget velkommen til at kontakte os i sommeren 2025 med henblik på at blive rejseleder i 2026.

Rejselederkursus

Vi uddanner selv vores rejseledere på vores eget rejselederkursus. Næste kursus afholdes i januar 2025.

Kurset er en kombination af undervisningsdage på vores kontor i København samt en 4-dages busrejse i Nordeuropa. Undervejs på rejsen, skal du prøve kræfter med alle de aspekter, du møder i dit liv som rejseleder. 

Prisen for rejselederkurset er ca. 3.700 ,- og indeholder følgende:

2,5 kursusdage på vores kontor i København med undervisning og let forplejning.

Datoer: Fredag d. 29/11 samt lørdag d. 30/11-2024.

4 dages busrejse i Nordeuropa med overnatning og helpension.

Datoer: D. 21.-24/1-2025.

Dygtige undervisere og sparring undervejs. 

Vi afholder samtaler i efteråret 2024 med henblik på at finde de kandidater, som vi mener, er egnede som rejseledere hos Vitus Rejser, og ikke mindst besidder de kompetencer, vi søger.

Alle rejseledere hos Vitus Rejser skal have gennemgået kurset, hvilket betyder, du skal have mulighed, for at deltage på kursus på de nævnte datoer. Vi gør opmærksom på, at deltagelse på kurset ikke betyder garanti for ansættelse efterfølgende. 

Bemærk, at vi kun søger rejseledere, som ønsker at rejse på de destinationer, vi tilbyder hos Vitus Rejser. 

Vitus Verden Diverse Rejseleder.

Som person har/er du:

  • Dygtig til formidling

  • Godt kendskab til en eller flere af Vitus Rejsers destinationer/lande

  • En god værtinde/vært

  • Handlekraftig

  • Rolig og afbalanceret - også under pres

  • Empatisk

  • Rummelig og social

  • Masser af humor  

  • Serviceminded

  • Fleksibel

  • Ansvarsfuld

  • Samarbejdsvillig

På opdagelse med Vitus Rejser.

Fagligt har/er du:

  • En både bred og generel faglig viden

  • Særlig viden og/eller interesse for et specifikt land(e) og/eller område

  • Relevant rejseerfaring

  • Relevant sprogkendskab

  • Komfortabel med brug af Officepakken, e-mail og intranet

  • Godt geografisk kendskab

  • God stedsans og dygtig til kortlæsning

  • God til at tilegne dig ny viden

Vi tilbyder:

  • Freelancejob på ca. 40-100 rejsedage, efter aftale. Det er et krav, at man stiller sig til rådighed i vores absolutte højsæsonsperioder (august, september og december).

  • Ca. 100 dygtige og engagerede rejselederkollegaer

  • Et godt kollegialt miljø med egen medarbejderklub

Har du mod på verdens sjoveste og mest udfordrende job? Send os din motiverede ansøgning samt udførligt CV til info@vitus-rejser.dk.
 
Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Om Vitus Rejser:

Vitus Rejser er en erhvervsdrivende fond, som ledes af en bestyrelse, uden aktionærer. Et overskud anvendes i Albert Olsens rejsefond, hvor personer med specielle behov kan søge tilskud til rejser. Vitus Rejser er som et af de få større rejsebureauer i Danmark 100% danskejet.

Vitus Rejser arrangerer grupperejser med dansktalende rejseledere med bus, fly, tog og skib i hele verden.