Busrejser
En busrejse er meget mere end transport fra A til B. Find din reserverede plads, sæt dig godt til rette i dit behagelige sæde, hils på sidemanden, og gør dig klar til en rejse, hvor oplevelser og socialt samvær står i centrum.
Med vores busrejser starter ferien allerede, når hjulene på bussen begynder at dreje rundt.
Populære busrejser
Se et håndplukket udvalg af vores mest efterspurgte busrejser her.
- 2025:
- jan
- mar
- maj
- okt
Sønderborg · Alsik Hotel & Spa · Dinnerkoncert
Tag med til spændende dinnerkoncert på Sønderborgs nye spillested Sergenten, der er en del af Alsik Hotel & Spa, hvor vi bor med lækker forkælelse. Her skal vi efter en dejlig tre-retters middag opleve nogle af Danmarks største sangere og sangskrivere give koncert. Tag med til koncert med Tim Christensen, Steffen Brandt, Dodo & The Dodos eller Søren Huss i skønne omgivelser og godt selskab.
Fra 5.399,-
- 2024:
- nov
- dec
Berlin · Julemarked
Når gadernes flotte juleudsmykning stråler, og julemarkederne indtager pladser og stræder med hyggelige boder, Glühwein og masser af stemning, er det for alvor juletid i Berlin. Ingen anden tysk by har så mange forskellige julemarkeder, og på denne rejse bor vi midt i Berlin på Alexanderplatz tæt på byens store seværdigheder og de mange fristelser.
Fra 3.999,-
- 2025:
- apr
- maj
Holland · Blomsterrejser
Det er altid en stemningsfuld og farverig oplevelse at besøge Holland i forårsmånederne. Utallige vindmøller, små broer og det unikke, flade landskab danner en naturskøn ramme om vores færd, når vi med bussen triller ud på jagt efter de klassiske forårsbebudere – blomstrende tulipaner i tusindvis!
Fra 6.199,-
- 2025:
- jun
- aug
- sep
Imst · Sommer i Tyrol
Vi skal opleve den helt rigtige Tyrolerstemning i Imst! Naturen er smuk, byen har et charmerende bymiljø med en utroligt gæstfri befolkning. Vi bor på det familieejede Hotel Hirschen, hvor vi bliver forkælet med dejlige middage og masser af Gemütlichkeit. Udflugtsprogrammet byder på tyrolerstemning krydret med storbypuls i Innsbruck samt et velskænket besøg på et bryggeri.
Fra 9.099,-
Busrejse med Vitus Rejser
Der bliver hygget, spillet spil, og snakken går livligt ombord på bussen.
Ind imellem bryder den dygtige rejseleder ind og fortæller om stort og småt – spændende ting vi passerer undervejs, en sjov anekdote eller gode fortællinger om det rejsemål, som buschaufføren har sat kurs mod.
Den forbipasserende natur ændrer sig i takt med, at du nærmer dig rejsemålet, og selvom du først er ved at være fremme nu, er din ferie for længst gået i gang. Det gjorde den nemlig allerede, da hjulene på bussen begyndte at dreje rundt.
✓ 4- og 5-stjernede busser
Alle vores busser er af høj kvalitet og med god komfort. Læs mere om busserne her.
✓ Gratis opsamling
Vi tilbyder gratis opsamling ved et af vores lokale opsamlingssteder, som du kan se her.
✓ Gratis pladsreservation
På alle vores busrejser tilbyder vi gratis pladsreservation.
✓ Altid dansktalende rejseledere
Vi har altid en dansktalende rejseleder med på vores busrejser.
✓ Gratis WiFi
På din busrejse kan du benytte WiFi i alle vores busser helt gratis.
Derfor skal du tage på busferie
En busferie er fyldt med socialt samvær og en masse kultur- og naturoplevelser. Imens vi kører gennem hyggelige byer og smukke naturlandskaber, vil rejselederen fortælle små historier, om det vi ser, hvilket er med til at gøre busturen til en fantastisk oplevelse i sig selv. Er man nysgerrig på kultur og historie, kan man derfor glæde sig til en spændende busferie fra start til slut.
Du vil møde andre rejselystne gæster på vores busrejser. Derfor er vores busrejser også gode for singler eller enlige, der ønsker en ferie i godt selskab. Snakken går ofte livligt i bussen, men der skal også være plads til at, du kan nyde udsigten i ro og mag. Har du lyst til at fordybe dig i en bog, kan det anbefales at medbringe den som lydbog, så du også kan nyde udsigten.
Rejser med bus i ro og mag
Rejser med bus er en hel del anderledes end rejser med fly. Du bliver hentet med bus ved et af vores opsamlingssteder i Danmark, og allerede her starter din ferie. Du kan læse mere om påstigningssteder her. Det tager længere tid at rejse med bus, men du får til gengæld en masse gode oplevelser på selve busturen hen til destinationen.
På vores rejser med bus, har du mulighed for at opleve de lande og byer, som vi kører igennem. Det er derfor en god måde at rejse på, hvis du ønsker at opleve flere forskellige kulturer og lande. Uanset hvilken af vores busrejser du vælger, vil der være gode samtaler og interessante fortællinger om det, som vi passerer forbi. Ønsker du en rejse i ro og mag, kan en busrejse være den helt rette rejseform for dig.
Busrejser med 4- og 5-stjernet bus
Vi ved, at busrejser kræver gode og behagelige busser, og derfor er vores busrejser altid med 4- og 5-stjernede busser, hvor du sidder dejligt og har god benplads. Både de 4- og 5-stjernede busser har behagelige sæder, gratis WiFi, armlæn, justerbar stoleryg, klapbord, læselampe, aircondition, tonede ruder, minikøkken, køleskab mm. De 5-stjernede busser kører på udvalgte rejser, og her er der luksussæder, ekstra god benplads og mulighed for specialkaffe. På øvrige busrejser benytter vi officielt stjernemærkede 4-stjernede busser, som også er meget komfortable og har god benplads. Læs mere om vores 4- og 5-stjernede busser her.
Busrejser i Europa
Hos Vitus Rejser har vi mere end 45 års erfaring med planlægning af busrejser i Europa. Uanset om din busrejse går til en solrig kystby, en oplevelsesrig storby eller et naturområde med mulighed for at vandre, så ved vi, hvordan busrejsen skal planlægges, så du får en masse gode oplevelser med hjem. Vi ved hvor meget Europa har at byde på, og derfor har vi mange busrejser til en række forskellige destinationer i Europa. Vi har samlet en liste over de lande i Europa, hvor du kan tage med os på busrejse.
Der er mange muligheder, og vi hjælper dig gerne med at finde den busrejse, som passer bedst til dig.