TysklandPolen
Busrejser

Rejselederkursus · Kom med som gæst!

Fra 4.999,- pr. person

4 dage

  • 2025:
  • jan

Har du lyst til at komme med ind bag kulisserne, og se Vitus Rejsers nye rejseledere på uddannelsestur? Så tag med som gæst på vores 4-dages rejselederkursus, hvor vi besøger Berlin, Stettin og Rostock.

Hvert år uddanner Vitus Rejser et hold nye rejseledere, som fra den kommende sommersæson skal være med til at give vores gæster årets bedste dage.

Under uddannelsen går de under kælenavnet aspiranterne, og de er nøje udvalgt blandt mange ansøgere. Rejselederaspiranterne er alle rejseentusiaster, der brænder for at fortælle den gode historie, og så har de lyst til at sætte vores gæster og det gode selskab i centrum.

Aspiranterne uddannes af vores rejselederansvarlige, og kurset indledes med undervisningsdage på vores kontor i København, hvor de får et indgående kendskab til det at være rejseleder hos Vitus Rejser. 

For at klæde aspiranterne bedst muligt på, er det dog vigtigt, at de får førstehåndskendskab til de praktiske aspekter ved det at være rejseleder.

Derfor afsluttes aspiranternes uddannelse med en rejse til Tyskland og Polen, hvor de nye rejseledere får erfaring med alt det tekniske på en rejse såsom mikrofonteknik, byrundture og indtjekning på et hotel.

Busrejse i Berlin med Brandenburger Tor.

Den vigtigste ingrediens på alle rejser er dog gæsterne, og det gør sig i den grad gældende her, for aspiranterne lærer bedst ved at have nogen at øve sig på, så at sige.

Som gæst på kursusrejsen skal du blot slappe af og lade dig underholde. Måske synes du også, at det er sjovt at få et kig ind i Vitus-maskinrummet og få et indblik i, hvordan vores arbejde med rejselederne foregår.

Over fire dage skal aspiranterne nå at lære meget, og det er spændende at følge deres udvikling.

Nogle er måske nervøse ved første møde med vores gæster, og for andre er det første gang, de skal tale i mikrofon. Det kan også være, at det for nogle af dem er første gang de skal gå rundt i en by med en gruppe nysgerrige gæster bag sig.

Som del af kurset vil der være mange øvelser, som kan give aspiranterne sommerfugle i maven, hvilket er lidt med vilje. Vores mål er nemlig, at de på sidste kursusdag vil føle sig som vaskeægte Vitus-rejseledere.

Du vil som gæst også være med til at påvirke aspiranternes udvikling, og underviserne lytter gerne til dine input og betragtninger. Undervejs på rejsen vil vi desuden bede dig om at udfylde en grundig skriftlig evaluering af alle aspiranter.

I løbet af fire indholdsrige dage skal vi besøge Tysklands pulserende hovedstad, Berlin, den smukke polske havneby Stettin og hansestaden Rostock.

Rejselederaspiranterne tegner og fortæller i bussen og på byvandringer, og vi skal høre fortællinger fra de steder, vi ser. 

Programmet byder på mange oplevelser og et højt aktivitetsniveau, men vi har også god til at hygge, drikke kaffe og sidde længe over middagene - ganske som det hører sig til på en ægte Vitus-rejse.

Bemærk: Begrænset antal pladser til gæster

På rejsen deltager rejselederaspiranter og undervisere fra Vitus Rejser, og vi har derfor et begrænset antal pladser til gæster.

Vi anbefaler derfor hurtig reservation, og pladserne tildeles efter princippet om først-til-mølle. 

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus
  • 2 nætter i Berlin på Hotel Berlin Berlin****
  • 1 nat i Stettin på Ibis Hotel Styles Stettin Stare Miasto (Old Town)***
  • 4 x morgenmad (1.-4. dag)
  • 1 x frokost (4. dag)
  • 3 x middag (1., 2. og 3. dag)
  • Byrundtur i Berlin
  • Byvandring i Berlin
  • Besøg på dokumentationscenteret for Berlinmuren
  • Byvandring i Stettin
  • Besøg i beskyttelsesrummene i Stettin
  • Lille byvandring i Rostock
  • Guidning på hele rejsen af lærevillige og vidende rejselederaspiranter
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.