Danmark
Julerejser
Busrejser

Ribe · Jul

Fra 8.199,- pr. person

4 dage

  • 2024:
  • dec

I Danmarks ældste by og på Danmarks ældste hotel er du sikret en god gammeldags dansk jul i hyggelige omgivelser. På Hotel Dagmar i Ribe bliver vi forkælet med gode middage i stemningsfulde rammer, og sammen tager vi på flotte udflugter i området.

Julehyggen indfinder sig, lige så snart du sætter dig ind i bussen på dit valgte opsamlingssted. Inden længe er vi fremme på Danmarks ældste hotel i Ribe, Hotel Dagmar. Her skal vi nyde fire dages juleophold, som byder på alt, hvad julehjertet kan begære.

Trægulvene knirker, klokkesangen fra Ribe Domkirke spiller svagt i baggrunden, og duften fra den varme gløgg fylder hotellets stemningsfulde restaurant. Hotel Dagmar, der har til huse i en bygning fra 1600-tallet, er indrettet med gammeldags charme kombineret med moderne bekvemmeligheder, og her skal vi holde en traditionel dansk jul.

Hotel Dagmar ligger på torvet, kun et stenkast fra Ribe Domkirke, og fra hoveddøren kan man gå direkte ud i byen. Ribe er Danmarks ældste by, og blandt de brostensbelagte gader og velbevarede bindingsværkshuse finder du masser af julestemning.

Tag med på en dejlig dansk julerejse, hvor vi sammen pynter juletræet, får serveret gløgg og æbleskiver samt nyder dejlige middage inklusive afstemte vinmenuer. Vi har selvfølgelig også indlagt hyggelige udflugter, såsom byvandring i Ribe, vægteroptræden, udflugt til Vadehavet og byvandring i Odense tilsat et ægte juleeventyr.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 3 nætter i Ribe på Hotel Dagmar****
  • 3 x morgenmad (2.-4. dag)
  • 2 x frokost (2. og 4. dag)
  • 1 x julefrokostbuffet (3. dag)
  • 1 x 3-retters middag, inkl. vinmenu (1. dag)
  • 1 x 2-retters middag, inkl. vinmenu (3. dag)
  • 1 x 3-retters julemiddag, inkl. vin ad libitum (2. dag)
  • 1 x gløgg og æbleskiver (1. dag)
  • Kaffe, te og julekage (2. dag)
  • Byvandring i Ribe
  • Vægteroptræden
  • Udflugt til Vadehavet
  • Byvandring i Odense
  • Rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.