Danmark
Rejsenyheder
Busrejser

Sort Sol & Østerssafari · Smag på Sønderjylland

Fra 4.999,- pr. person

3 dage

  • 2025:
  • sep

Oplev Tøndermarskens og Vadehavets unikke natur og kultur med sort sol, østerssafari og pølsemageri. Vi skal bo på historiske Marskgården Højergård, hvor stemningen er som på et højskoleophold med fælles madlavning og hinandens hyggelige selskab. Tag med på en ganske speciel rejse fyldt med smagsoplevelser, historie og storslået natur.

Kort og ruteplan på rejsen Sort Sol og Østersafari i 2025.

Oplev Sønderjyllands unikke natur og kultur på en rejse til, der ikke helt er som de rejser, du måske kender fra Vitus Rejser. 

Danmarks største marskområde, Tøndermarsken, er et fascinerende landskab, som er skabt af havet og formet af mennesket. Her kan du opleve en kultur, der er helt sin egen og omgivet af en storslået natur. Tøndermarsken er en del af Nationalpark Vadehavet, og dele af området har status som UNESCO Verdensarv.

Vi skal blandt andet opleve det fantastiske syn, når enorme stæreflokke danser på himlen, inden de søger ly for natten i tagrørene. Sort sol, som fænomenet hedder, kan opleves om foråret og om efteråret, og en lokalkendt guide viser os de bedste udkigssteder og deler sin viden om fuglene og den sønderjyske natur. 

Ved lavvande tager vi på østerssafari i Vadehavet, når erfarne guider fører os ud til østersbankerne. Her kan vi samle alle de østers, vi kan spise på stedet. Og dem vi ikke kan spise, tager vi med hjem. Det er en smagsoplevelse ud over det sædvanlige!

Under kyndig vejledning af Højer Slagtersvende skal vi lave vores egne pølser, hvor urter og krydderier, vi selv har sanket i marsken, sætter prikken over i'et.

Marskgården Højergård i Højer i Danmark.

Det, der gør denne rejse til noget specielt, er den hyggelige højskoleagtige stemning, som oplever ved at bo på Marskgården Højergård, der ligger midt på torvet i Højer.

Realdania har nænsomt ombygget de historiske bygninger til en moderne madhøjskole. Her bor vi i dobbelt- eller enkeltværelser med adgang til eget bad og toilet, der ligger lige overfor værelserne. Husk en morgenkåbe til smutturene ud på gangen.

I bedste højskolestil er vi på denne rejse med til at give en hånd med i det store fælleskøkken, når middagen skal laves mens vi nyder et glas vin eller en øl og snakken går.

Om aftenen hygger vi os i fællesrummet med kaffe, te og besøg af lokale fra Højer, som fortæller spændende historier.

Medbring de lange gummistøvler og varmt tøj, for vi skal ud i naturen på denne herlige rejseoplevelse, du sent vil glemme.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 2 nætter på Marskgården Højergård
  • 2 x morgenmad (2. og 3. dag)
  • 1 x frokost (1. dag)
  • 2 x madpakke (2. og 3. dag)
  • 2 x middag (1.-2. dag)
  • 2 x aftenkaffe (1. og 2. dag)
  • Udflugt til sort sol med lokalguide
  • Østerssafari med lokalguide
  • Byvandring i Højer
  • Pølseproduktion under vejledning af slagtersvende fra Højer Pølser
  • Foredrag om Højer og Sønderjysk Kagebord
  • Cykeltur til Vidåslusen
  • Rejseleder på hele rejsen
Frisk og nyåbnet østers, der er høstet på østerssafari ved Vadehavet.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.