Rom · Jul
Fra 10.599,- pr. person
6 dage
- 2024:
- dec
Nyd de traditionsrige juledage fyldt med julelys og stemning i Rom, der er en af verdens smukkeste byer. Her venter et dejligt hotel, et mildt klima og spændende italienske juletraditioner.
Rejs væk fra mørke og vinterkolde Danmark og ned til den katolske julestemning i Rom. Det milde klima gør, at du sagtens kan gå rundt i dagtimerne med en let jakke eller nyde en cappuccino i solen på en af de mange stemningsfulde piazzaer. Caféerne og restauranterne lokker med traditionelle julegodter, og i byens smukke guld- og julepyntede gader finder du et utal af hyggelige butikker.
Vores base er det 3-stjernede Hotel Nord Nuova Roma, der har til huse i en historisk bygning fra begyndelsen af det 19. århundrede, som gennem tiderne er nænsomt renoveret. Her bor du centralt og med byens historie lige udenfor døren i de omkringliggende gader og blot 350 meter fra hovedbanegården Termini. Derover ligger hotellet tæt på Piazza della Repubblica, det nationale romerske museum og de storslåede paladser Massimo og Altemps, som i dag fungerer som muséer.
Vi har inkluderet et rejsekort med ubegrænset transport med metro, sporvogn og bus, så vi kommer nemt omkring til byens store højdepunkter. Vi byder på hele tre interessante byvandringer i selskab med en dansktalende lokalguide, som vil krydre vores oplevelser med historie, anekdoter og gode tips.
Velkommen til Rom på en julerejse, der byder på en god kombination af indholdsrige byvandringer, hyggelige fællesmåltider og italienske juletraditioner.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Rom t/r
- Alle skatter og afgifter, ca. kr. 394,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 5 nætter i Rom på Hotel Nord Nuova Roma***
- Lokal hotelskat kr. 282,-
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 1 x julefrokost, inkl. 1/2 fl. vin og vand (5. dag)
- 1 x middag (1. dag)
- 1 x middag inkl. vin og vand samt underholdning (2. dag)
- 1 x julemiddag inkl. 1/2 fl. vin og vand (4. dag)
- 6 dages Travel Card, værdi ca. kr. 195,-
- Byvandring i Rom med lokalguide
- Besøg i Peterskirken med lokalguide, inkl. donation
- Besøg i Forum Romanum og Colosseum med lokalguide, inkl. entré
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
På denne rejse til Rom bruger vi offentlige transportmidler såsom bus, metro og sporvogne, men på de enkelte dage kommer man snildt op på at gå mindst seks kilometer. Attraktionerne breder sig ofte over et stort areal, ligesom de gamle historiske kvarterer kun kan nås til fods.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er julerejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- dec
Veneto · Jul i Bassano del Grappa
Tag med på en hyggelig julerejse til middelalderbyen Bassano del Grappa i Norditalien. Her bor vi på et charmerende hotel med mange hyggelige måltider inkluderet samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza og Adriaterhavets dronning Venedig.
Fra 8.999,-
- 2024:
- dec
Umbrien & Trevi · Jul · Vitus' All Inclusive
Fejr julen med maner i Italien, og nyd livet på denne hyggelige og kulturelle rejse til idylliske Trevi i Umbrien. Alle udflugter samt måltider med vin er inkluderet!
Fra 9.699,-
- 2024:
- dec
Berlin · Jul
Glæd dig til en hyggelig jul i hjertet af Berlin med alle muligheder lige ved døren. Juleaften byder på stor gallabuffet på hotellet, og 1. juledag får vi også en fin julebuffet på hotellet med drikkevarer inkluderet. Vi tager også på sejltur og ser byen fra flodsiden, ligesom der bliver god tid til at opleve de mange julemarkeder, der holder åbent hele julen igennem.
Fra 4.899,-
- 2024:
- dec
Lillehammer · Jul i Norges juleby
Lillehammer er velfortjent kendt som Norges juleby nummer ét. Omgivet af smukke fjelde og fyldt med farverige træhuse er byen som taget ud af en julekalender. Vi bor på det flotte Scandic Lillehammer Hotel, der sørger for rigtig norsk julestemning med gløgg og småkager, julegrød, dans om juletræet og selvfølgelig en flot, norsk julemiddag. Hos vores norske naboer kan vi virkelig føle os hjemme til jul.
Fra 6.999,-