Syditalien & Det eventyrlige Trulliland
Fra 11.999,- pr. person
8 dage
- 2025:
- maj
- jun
Oplev det eventyrlige Syditalien og Trulliland på denne skønne rejse til Apulien. Her venter et anderledes og frodigt Italien med charme, interessant historie, mystik og smukke kyststrækninger.
Den italienske region Apulien ligger mellem Adriaterhavet og Det Ioniske Hav, og måske kender du området bedst som Italiens høje hæl.
Igennem århundreder har dette område fungeret som porten mod øst, og af samme årsag er Apulien blevet præget af de mange forskellige civilisationer, der gennem tiden har bosat sig her. Grækere, romere, spaniere og tyrkere har efterladt aftryk i området, hvilket kan ses i arkitekturen, såvel som det lokale køkken, der i høj grad er inspireret af det græske.
Hovedsproget er italiensk, men i regionen finder man også efterkommere af oldtidens græske kolonister, der taler det sjældne græske dialektsprog griko.
Regionen er velsignet med storslået natur, og de lokale indbyggere hævder stolt, at de bor midt i Italiens køkkenhave. Apulien er et fladt og ekstremt frugtbart område med mange solskinstimer og et varmt klima, hvilket betyder, at det er netop her, man producerer de største mængder vin og olivenolie i hele Italien.
På denne rejse dykker vi ned i regionens køkken, kunst, arkitektur og rige traditioner. Vi bor med halvpension i charmerende Martina Franca, en af Italiens smukkeste byer, hvis gamle barokke bydel oser af skønhed og atmosfære.
Det velfungerende Hotel Villa Rosa danner en skøn ramme om vores ophold og udgør det perfekte udgangspunkt for rejsens spændende udflugter, der blandt andet tager os med til den eventyrlige by Alberobello med de karakteristiske trullihuse. De små huse med kegleformede tage er helt unikke for denne landsdel.
Vi besøger også den utrolige grotteby Sassi i Matera, ser den elegante by Ostuni og barokkens by Lecce, ligesom vi nyder den gamle kystby Polignano a Mare, som ligger helt enestående på en klippekant med udsigt over Adriaterhavet.
Glæd dig til at opleve den syditalienske sjæl, som er fyldt med autenticitet, charme og gamle traditioner.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Bari/Brindisi t/r
- Alle skatter og afgifter ca. kr. 1.826,-
- Passagerafgift L.184, vedtaget af Folketinget kr. 30,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 nætter i Martina Franca på Hotel Villa Rosa****
- Turistskat på hotellet
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- Afr. 10/5 og 14/6: 7 x middag (1.-7. dag)
- Afr. 7/6: 6 x middag (2.-7. dag)
- Byvandring i Alberobello, inkl. entré til Trullo Sovrano
- Rundvisning i Castellana-grotterne, inkl. entré
- Udflugt til Matera og grottebyen Sassi med Casa C'era una Volta og Chiesa Rupestre
- Udflugt til Lecce, inkl. entré til Faggiano-museet
- Byvandring i Ostuni
- Besøg i Monopoli
- Besøg i Polignano a Mare
- Lokalguide i Matera og Lecce
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Ekstraarrangementer
Ekstraarrangement bestilles sammen med rejsen (min. 10 deltagere).
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- jun
- jul
- sep
- okt
Umbrien · Italiens frodige hjerte
Midt i Umbriens bølgende bakker og frodige dale bliver vi forkælet med delikate umbriske retter på det unikke hotel Abbazia Collemedio Resort & Spa, der engang var et franciskanerkloster. Hotellet ligger dejligt langt fra byens stress og jag med en formidabel udsigt over det smukke landskab. Det charmerende resort danner med sin enestående beliggenhed og gode faciliteter en skøn base for vores oplevelser i den umbriske provins Perugia.
Fra 8.999,-
- 2025:
- apr
- sep
Cykelferie i Toscana
Med base i byen Pescia 50 kilometer nordvest for Firenze oplever vi på denne cykelferie nogle af det nordlige Toscanas absolutte højdepunkter. Vi har inkluderet halvpension og dejlige cykelture på elcykel i de smukke områder fra kysten til det kendte Chianti-område.
Fra 12.999,-
- 2025:
- apr
Vulkanernes verden · Vesuv, Stromboli & Etna
Hvis du drømmer om en uforglemmelig vulkan-eventyrferie, så tag med os på denne nye flyrejse til Italien. Vi oplever Vesuv ved Napoli, og længere sydpå nyder vi de smukke Æoliske Øer Lipari, Stromboli og Vulcano samt Middelhavets største ø, den evigt fortryllende Sicilien. Vi har inkluderet alle udflugter og halvpension i rejsens pris.
Fra 15.999,-
- 2025:
- mar
- sep
- okt
Rom · Storbyferie
Nyd nogle oplevelsesrige dage i den evige stad, Rom, og tag med på opdagelse blandt den italienske hovedstads kendte attraktioner og skjulte skatte. Det klassiske og centralt beliggende Hotel Nord Nuova Roma er vores perfekte base for denne skønne rejse, som vi med vilje har lagt to datoer i den mere rolige lavsæson. Når vejret er mildt, og køerne ved attraktionerne er kortere, kan vi nemlig bedre suge til os af byens helt egen magiske puls.
Fra 9.499,-