Cykelferie i Toscana
Fra 12.999,- pr. person
6 dage
- 2025:
- apr
- sep
Med base i byen Pescia 50 kilometer nordvest for Firenze oplever vi på denne cykelferie nogle af det nordlige Toscanas absolutte højdepunkter. Vi har inkluderet halvpension og dejlige cykelture på elcyklel i de smukke områder fra kysten til det kendte Chianti-område.
Mellem den berømte middelalderby Lucca og renæssancens vugge Firenze i det smukke naturområde Valdinievole, som også går under navnet "Det toscanske Schweiz", finder vi den lille by Pecia. Byen, der er vores base, er en typisk toscansk provinsby med piazzaer, caféer og små butikker i et charmerende, historisk bycentrum.
Sammen oplever vi nogle af Toscanas højdepunkter på dejlige cykelture på elcykel gennem postkortskønne landskaber. Vi kommer til Marina di Pisa, den stemningsfyldte toscanske kyst og besøger verdenskendte Pisa med Det Skæve Tårn, ligsom vi skal nyde en ægte toscansk renæssanceperle, Lucca med det charmerende bycentrum fyldt med krumme gader og prægtige gamle bygninger.
Vi følger også i Leonardo da Vincis fodspor, og selvfølgelig skal vi ud i Toscanas vidunderlige landskaber med bølgende bakker, slanke cypresser, grønne olivenlunde og frodige vinmarker. Sidst, men ikke mindst, besøger vi middelalderbyen San Gimignano, Toscanas ikoniske by, der har hele 14 majestætiske tårne, der rejser sig i horisonten. Her føler man, at tiden står stille, og byen er et fascinerende højdepunkt fyldt med historie og autentisk atmosfære.
Undervejs på vores tohjulede ture skal vi selvfølgelig smage lidt lokal vin og specialiteter, ligesom vi i San Gimignano smager på den verdensberømte is fra Gelateria Dondoli - efter sigende Italiens bedste. I selskab med en kyndig lokal cykelguide suger vi til os af det naturskønne Toscana, hvor vi får god hjælp af af vores moderne elcykler til at komme omkring, så vi også undervejs kan nyde ruternes mageløse scenerier.
Cykler
Vi benytter i det bakkede toskanske landskab elcykler med 10 gear og håndbremse. I Italien er det ikke så almindeligt med cykler, der har fodbremse.
Du skal medbringe og benytte egen cykelhjelm og refleksvest, da dette påkræves i visse lande. Bemærk: Du må ikke medbringe en Hövding eller lignende som cykelhjelm. Cykelhjelm og cykeltaske kan lejes mod gebyr - se tillæg.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Firenze t/r
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 328,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 5 nætter i Pescia på Hotel Villa Delle Rose****
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 4 x middag med tre retter inkl. salatbuffet (1.-4. dag)
- 1 x middag med fire retter inkl. salatbuffet (5. dag)
- Leje af elcykel med 10 gear og håndbremse
- Cykeltur fra Pescia til Lucca / Bus fra Lucca til Pescia
- Cykeltur fra Vicopisano til Pisa og Marina di Pisa / Bus fra Marina di Pisa til Pescia
- Besøg ved Mirakelpladsen i Pisa
- Cykeltur fra Pescia til Vinci / Bus fra Vinci til Pescia
- Besøg på Museo Leonardiano inkl. entré
- Besøg på lokal vingård inkl. vinsmagning (tre vine) med italienske specialiteter (4. dag)
- Bus fra Pescia til Tavarnelle Val de Pesa
- Cykeltur fra Tavarnelle Val de Pesa til San Gimignano / Bus fra San Gimignano til Pescia
- Is fra det berømte Gelateria Dondoli (5. dag)
- Kyndig engelsktalende cykelguide (2.-5. dag)
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Cykler
Vi benytter i det bakkede toskanske landskab elcykler med 10 gear og håndbremse. I Italien er det ikke så almindeligt med cykler, der har fodbremse.
Du skal medbringe og benytte egen cykelhjelm og refleksvest, da dette påkræves i visse lande. Bemærk: Du må ikke medbringe en Hövding eller lignende som cykelhjelm. Cykelhjelm og cykeltaske kan lejes mod gebyr - se tillæg.
Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen
Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".
Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.
Praktiske informationer
Få svar på en række praktiske spørgsmål i forbindelse med din rejse.
Vigtig information om din cykelferie i Toscana
Vitus Rejsers "Cykelferie i Toscana" gennemføres i samarbejde med en lokal samarbejdspartner. Alle cykelture gennemføres med en kyndig engelsktalende cykelguide med grupper på max. 18 deltagere. Er deltagerantallet over 18 personer deles gruppen i to mindre grupper begge med kyndige cykelguider. På denne rejse har vi et maksimalt deltagerantal på 25 personer.
Er denne rejse noget for mig?
Der er ikke noget specielt krav om atletisk evne eller fysisk form for at deltage i denne cykelferie i Toscana. Ruterne er tilrettelagt således at man ikke har behov for at gennemgå et strengt træningsforløb forinden. Cykelturene har fokus på at man kan nyde turen og oplevelsen undervejs.
Det er dog en forudsætning for at deltage på rejsen at man er sund og rask. Vi anbefaler på det kraftigste at man konsulterer egen læge før man begiver sig ud på en aktiv ferie. Det er den enkelte deltagers eget ansvar at sikre, at man har et tilstrækkeligt godt helbred til at gennemføre turen.
Vitus Rejsers angivelser vedrørende de fysiske krav til gennemførelsen af cykelferien er givet i god tro, men er ikke en garanti. Er du som deltager ikke tilstrækkelig egnet til at gennemføre de enkelte cykelture, der fungerer normalt for de fleste deltagere, så er dette dit eget ansvar.
Ansvar
Som gæst på en cykelferie er du ansvarlig for at medbringe egnet og passende tøj samt udstyr. Der skal især anvendes passende fodtøj og vi anbefaler på det kraftigste at man medbringer rigtige cykelshorts og en blød buks udenpå. Det er ikke hensigtsmæssigt at medbringe jeans eller lignende.
Du kan ikke stille krav til Vitus Rejser om erstatning for hverken fysiske eller materielle skader forårsaget af tredje part eller øvrige deltagere.
Ruter
Skulle det vise sig nødvendigt at ændre det daglige program eller den beskrevne rute af sikkerhedsmæssige årsager (f.eks. på grund af dårligt vejr) vil det ikke udløse kompensation eller reduktion i rejsens pris.
Færdselsregler
Det er den enkelte deltagers ansvar at sikre, at man til enhver tid holder sig inden for loven og følger de gældende færdselsregler.
Det er blandt andet obligatorisk at bære cykelhjelm. Hvis du ikke medbringer din egen cykelhjelm, kan denne lejes mod et tillæg på kr. 75,-. Bemærk: Du må ikke medbringe en Hövding eller lignende som cykelhjelm.
Du kan ligeledes leje en cykeltaske mod et tillæg på kr. 125,-. Cykelhjelm og cykeltaske skal reserveres samtidig med bestilling af rejsen. Medbringer du en rygsæk skal denne være lille, så den ikke er til gene ved på- og afstigning af cyklen.
Elcykler
Denne cykelferie gennemføres på elcykler med 10 gear og håndbremse. I Italien er det ikke så almindeligt med cykler, der har fodbremse. For at du får den korrekte størrelse cykel bedes du oplyse din højde.
Som deltager på rejsen er du selv ansvarlig for din cykel, og skal underskrive en lejekontrakt. Hvis din cykel bliver ødelagt eller stjålet er dit mellemværende med cykeludlejningsfirmaet. Vitus Rejser er ikke ansvarlig for de enkelte rejsedeltageres cykler. Se mere under forsikring.
Forsikring
Vi anbefaler, at du har en tilstrækkelig rejseforsikring på plads inden afrejsen. Forsikringen skal specifikt dække den aktivitet, der udføres og bør omfatte tredje partsansvar, ulykkes- og sygdomsdækning. I tilfælde af en ulykke kan cyklister potentielt være ansvarlige for skader.
Din elcykel repræsenterer en værdi på ca. € 3.100. Vi anbefaler, at du kontakter dit private forsikringsselskab for at få bekræftet, at du i tilfælde af tyveri eller beskadigelse har en cykeldækning svarende til elcyklens værdi. Det er også vigtigt, at du får bekræftet at den gælder lejede cykler i udlandet. Vær ligeledes opmærksom på en eventuel selvrisiko.
Er aktive ferier noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- jan
- feb
Andalusien · Mandelblomstvandring
Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel.
Fra 9.499,-
- 2025:
- apr
- maj
- jun
- sep
- okt
Pilgrimsvejen · Vandreferie på Caminoen
Tag med på en sjælfuld vandreferie ad Europas mest berømte pilgrimsvej El Camino de Santiago. En populær og anderledes aktiv rejse med store natur- og kulturoplevelser venter fra Burgos til valfartsbyen Santiago de Compostela.
Fra 12.999,-
- 2025:
- mar
Mimosevandring ved Den Franske Riviera
Tag på vandreferie i Sydfrankrig blandt tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.
Fra 11.999,-
- 2025:
- mar
- maj
- sep
Peloponnes · Vandreferie
Tag med Vitus Rejser på dejlig vandreferie i hjertet af det sydlige Grækenland på den smukke halvø Peloponnes. Det bliver en flot og indholdsrig rejse, hvor vi vandrer i smukke landskaber og mærker historiens vingesus!
Fra 8.999,-