Umbrien · Italiens frodige hjerte
Fra 8.999,- pr. person
6 dage
- 2025:
- jun
- jul
- sep
- okt
Midt i Umbriens bølgende bakker og frodige dale bliver vi forkælet med delikate umbriske retter på det unikke hotel Abbazia Collemedio Resort & Spa, der engang var et franciskanerkloster. Hotellet ligger dejligt langt fra byens stress og jag med en formidabel udsigt over det smukke landskab. Det charmerende resort danner med sin enestående beliggenhed og gode faciliteter en skøn base for vores oplevelser i den umbriske provins Perugia.
Italien er et af verdens mest efterspurgte ferierejsemål, og for at være helt ærlig, så har landet også det hele. Hver region i Italien er som et lille land i sig selv, hvilket manifesterer sig i det italienske sprog, køkkenet og de lokale traditioner. På denne rejse stiller vi skarpt på Umbrien og den største af regionens to provinser, Perugia, der er velsignet med en ubeskrivelig smuk og frodig natur.
Vi skal besøge nogle af Italiens mest charmerende middelalderbyer såsom Assisi, hvor vi går i Frans af Assis fodspor, og regionens hovedstad Perugia, en af Italiens ældste byer, der udover at være fyldt med chokoladelækkerier også er fyldt med smukke middelalder-bygninger. Vi besøger også den mindre kendte pittoreske bjergby Gubbio, som i Romerriget var en velstående by, og stadig i dag har bevaret sin charme og autenticitet. Byen er fortryllende, og her føles det som at tiden står stille, når man går igennem de brostensbelagte gader.
Vi kommer selvfølgelig heller ikke udenom, at Umbrien er en juvel blandt Italiens vinområder. Vinrankerne danser i det bølgende landskab og vinbøndernes produktion er dybt forankret i områdets historie og traditioner.
Vi besøger den vinøse højborg, bjergbyen Montefalco, der er fyldt med små vinbutikker og cantinaer.
Efterfølgende kører vi ud i de solbeskinnede bakker, hvor vi skal besøge den spektakulære og moderne vingård Tenuta Castelbouno, og sidst men ikke mindst besøger vi den mere traditionelle vingård Baldassarri, hvor vi i stedets hyggelige rammer nyder vinenes aromaer over en herlig frokost.
Vores base er det smukke landsted Abbazia Collemedio Resort & Spa, der ligger midt i Umbriens skønne landskab, hvor du mærker naturen og stilheden.
På rejsen har vi inkluderet alle udflugter, entréer samt ophold med morgenmad og middage med et glas vin og vand.
Velkommen til Umbrien - Italiens frodige hjerte, der er fyldt med magi, historie, traditioner og forførende vine.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Rom t/r
- Alle skatter og afgifter ca. kr. 1.188,-
- Passagerafgift L.184, vedtaget af Folketinget kr. 30,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 5 nætter i Collepepe på Abbazia Collemedio Resort & Spa****
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 1 x frokost og vinsmagning (3. dag)
- 4 x middag med 3-retter (1.-4. dag) inkl. 1 glas vin og vand
- 1 x middag med 4-retter (5. dag) inkl. 1 glas vin og vand
- Besøg i Santa Maria degli Angeli
- Byvandring i Assisi, inkl. besøg i San Francesco-basilikaen
- Byvandring i Montefalco
- Besøg og rundvisning på Tenuta Castelbuono inkl. vinsmagning
- Byvandring i Gubbio
- Byvandring i Perugia
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- maj
- jun
- sep
Toscana & Middelhavet
Med base i den italienske badeby Marina di Pietrasanta oplever vi på denne rejse nogle af Toscanas absolutte højdepunkter. Vi har inkluderet halvpension, flere spændende udflugter samt tid til afslapning eller egne oplevelser.
Fra 9.999,-
- 2025:
- apr
Vulkanernes verden · Vesuv, Stromboli & Etna
Hvis du drømmer om en uforglemmelig vulkan-eventyrferie, så tag med os på denne nye flyrejse til Italien. Vi oplever Vesuv ved Napoli, og længere sydpå nyder vi de smukke Æoliske Øer Lipari, Stromboli og Vulcano samt Middelhavets største ø, den evigt fortryllende Sicilien. Vi har inkluderet alle udflugter og halvpension i rejsens pris.
Fra 15.999,-
- 2025:
- maj
- jun
- sep
- okt
Ligurien · Hvor Italien møder Frankrig
Tag med til den smukke italienske kystregion, Ligurien, hvor vi oplever den azurblå kystlinje og dens væld af sanseindtryk. Området byder på masser af velsmag, og rejsen er sammensat, så der er god plads til, at du selv kan gå på opdagelse i det lokale og velsmagende køkken.
Fra 10.599,-
- 2025:
- apr
- maj
- jun
- aug
- okt
Amalfikysten & Maiori
Mange superlativer er velfortjent blevet brugt om Amalfikysten gennem tiden. Et besøg ved den betagende italienske kyststrækning er da også noget, alle bør unde sig selv mindst én gang i livet. Fra vores hotel i charmerende Maiori kan du nyde udsigten til Middelhavet.
Fra 10.999,-