Toscana & Umbrien med trøffelfestival
6 dage
De to naboregioner Toscana og Umbrien repræsenterer alt det bedste i Italien med underskønne landskaber, autentiske middelalderbyer, et velsmagende køkken og fantastiske vine. I Toscanas sydøstlige hjørne bor vi med halvpension i kurbyen Chianciano Terme, hvis gode beliggenhed danner det perfekte udgangspunkt for vores mange eventyr i området. Som en ganske særligt indslag skal vi opleve en lokal trøffelfestival, hvor velsmag og italiensk gæstfrihed går op i en højere enhed.
Toscana er berømt for sine bølgende bakker med vinmarker, slanke cypresser og olivenlunde. Hver udsigt synes at være hentet fra en renæssancemalers penselstrøg, og de naturskønne landskaber betager de fleste.
De gamle middelalderbyer og stenhuse ligger strøet mellem de bølgende marker, og her føles det, som om tiden står stille. Her er fredfyldt og områdets stemning, historie og mange traditioner er fængslende. Vi går på opdagelse i de maleriske og atmosfærefyldte byer Montepulciano, Pienza, Cortona og Arezzo. Glæd dig til at dykke ned i historien, de lokale traditioner og ikke at forglemme de smukke naturscenerier.
Toscanas charmerende lillebror Umbrien er en stor og frodig dal, der ligger omgivet af bjerge. Umbrien er i høj grad et besøg værd og repræsenterer det ærketypiske Italien, hvor man lever et simpelt og traditionelt liv i de små hyggelige landsbyer. Særligt olivenolien er områdets store indtægtskilde, hvorfor den også med rette kaldes for Umbriens flydende guld.
Vi besøger Umbriens hovedstad Perugia, som er en af Italiens ældste byer, og selvfølgelig skal vi også se nærmere på Assisi, der er et verdenskendt religiøst centrum for den indflydelsesrige franciskanerorden.
Vi har inkluderet et herligt udflugtsprogram til nogle af områdets perler, og derudover skal vi på en unik udflugt med et historisk damptog i Toscanas naturscenerier. Her skal vi være en del af en byfest, der hylder de intenst smagende trøfler, som findes i områdets jordbund.
Til trøffelfestivalen i San Giovanni d'Asso blander os med de lokale og lader os indfange af regionens kultur og livlige ånd. Italienerne er varme og gæstfrie, og denne dagsudflugt er en unik mulighed for at opleve den italienske livsstil og fordybe dig i smagen af områdets kulinariske lækkerier.
Vi bor med halvpension i kurbyen Chianciano Terme i Toscanas sydøstlige hjørne tæt på grænsen til Umbrien; en by hvis gode beliggenhed danner det perfekte udgangspunkt for vores eventyr i området.
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Rom / Firenze-København
- Alle skatter og afgifter, pt. kr. 386,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 5 nætter i Chianciano Terme på Grand Hotel Excelsior ***
- 5 x morgenmad (2.-6. dag)
- 1 x frokost (3. dag)
- 4 x middag med salatbuffet og tre retter (2.-5. dag)
- Udflugt til Val d'Orcia med besøg i Montepulciano, Pienza og Bagno Vignoni
- Pecorinosmagning i Pienza
- Udflugt til Val di Chiana med besøg i Cortono og Arezzo
- Togtur med historisk damptog gennem Toscanas naturscenerier
- Besøg på lokal trøffelfestival i San Giovanni d'Asso
- Udflugt til Umbrien med besøg i Perugia og Assisi
- Besøg i San Francesco-katedralen inkl. entré
- Engelsktalende lokalguide 2.-5. dag
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Vi har i øjeblikket ingen kommende datoer planlagt for denne rejse.
Er du interesseret i at vide om og hvornår, vi er klar med nye datoer og program for denne rejse, er du meget velkommen til at kontakte os.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og kom på forkant med alle nyheder, nye kataloger og få gode rejsetips.
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er rejser til Italien noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- dec
Rom · Jul
Nyd de traditionsrige juledage fyldt med julelys og stemning i Rom, der er en af verdens smukkeste byer. Her venter et dejligt hotel, et mildt klima og spændende italienske juletraditioner.
Fra 10.599,-
- 2024:
- dec
Veneto · Jul i Bassano del Grappa
Tag med på en hyggelig julerejse til middelalderbyen Bassano del Grappa i Norditalien. Her bor vi på et charmerende hotel med mange hyggelige måltider inkluderet samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza og Adriaterhavets dronning Venedig.
Fra 8.999,-
- 2024:
- dec
Venedig fra 1. række · Nytår
Det bliver ikke mere historisk interessant eller flottere end ubeskrivelige Venedig. Byen på vandet er så anderledes og fyldt med spændende historie, at man kan vende tilbage igen og igen. På denne nye nytårsrejse bor vi på det dejlige 4-stjernede skib MS Michelangelo, hvor vi nyder Venedigs herligheder og All Inclusive.
Fra 14.999,-
- 2025:
- feb
- mar
Sicilien & Taormina · Langtidsrejse
Tag med på langtidsferie til Sicilien - et af de absolut dejligste steder i Europa. Vores base er den højtliggende bjergby Taormina og Taormina Park Hotel, som ligger med en mageløs udsigt over kysten. Vi har inkluderet halvpension og flere interessante udflugter.
Fra 16.999,-