Vulkanernes verden · Vesuv, Stromboli & Etna
Fra 15.999,- pr. person
8 dage
- 2025:
- apr
Hvis du drømmer om en uforglemmelig vulkan-eventyrferie, så tag med os på denne nye flyrejse til Italien. Vi oplever Vesuv ved Napoli, og længere sydpå nyder vi de smukke Æoliske Øer Lipari, Stromboli og Vulcano samt Middelhavets største ø, den evigt fortryllende Sicilien. I rejsens pris er inkluderet alle udflugter og halvpension.
Vulkanerne repræsenterer naturens vilde og voldsomme kræfter, og samtidig er de en central del af fortællingen om italienernes evne til at leve side om side med disse potentielt altødelæggende naturfænomener.
Her mødes mennesket med naturen og på en eller anden måde opstår en unik og betagende harmoni.
Vores rundrejse starter i Italiens sydlige region Campania, hvor vi skal opleve Vesuv, verdensberømt for det berygtede udbrud i år 79, der begravede byerne Pompeji og Herculaneum under aske og lava.
I Napolibugten skal vi også på en herlig dagsudflugt til grønne og frugtbare vulkanø Ischia, der er opstået efter fortidens mange vulkanudbrud.
Vi fortsætter vores vulkanske eventyr sydover mod Messinastrædet, for nu venter herlige oplevelser i det Tyrrhenske hav med de syv smukke Æoliske Øer.
Vores base er den største af øerne, Lipari, der betager med sin naturlige skønhed og charmerende atmosfære.
På bådudflugter skal vi opleve den levende vulkan Stromboli, der nærmest ligner en magisk lyslampe når mørket falder på. Glæd dig til dette intense højdepunkt når himlen er oplyst, mens du i det fjerne kan høre lyden af den buldrende lava.
Vi besøger også øen Vulcano, som med sine varme mudderbade og svovlholdige kilder er en magisk kombination af vulkansk aktivitet og helbredende egenskaber.
Vi slutter rejsen på Sicilien, hvor vi selvfølgelig kommer tæt på Etna, Europas højeste og mest aktive vulkan. Dens majestætiske kegle troner stolt over landskabet, og den evige sne på toppen står i skærende kontrast til det varme klima for foden af vulkanen.
Program
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Napoli / Catania-København
- Alle skatter og afgifter ca. kr. 666,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 2 nætter i Castellammare di Stabia på Hotel Dei Congressi***+
- 1 nat i Tropea-området på Hotel Santa Lucia***+
- 2 nætter på Lipari på Park Hotel Gattopardo***+
- 2 nætter i Giardini Naxos på Hotel Nike***
- Hotelskat i alt ca. kr. 120,-
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 7 x middag (1.-7. dag)
- Udflugt til Ischia inkl. færgebillet fra Pozzuoli til Ischia t/r
- To timers guidet vandring på Vesuv inkl. entré
- Byvandring i Reggio Calabria
- Færgebillet fra San Giovanni til Messina
- Færgebillet fra Milazzo til Lipari
- Ø-rundtur i bus på Lipari
- Færgebillet til Stromboli t/r
- Udflugt i båd til Vulcano t/r
- Besøg på Etna
- Byvandring i Taormina
- Engelsktalende lokalguide dag 2, 3, 4, 5 og 6
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Bemærkninger
Hotelændringer kan forekomme - den endelige hotelliste foreligger ca. en måned før afrejse.
Praktiske informationer
Vigtig information om din rejse til vulkanernes verden
Vitus Rejsers ”Vulkanernes verden · Vesuv, Stromboli & Etna” gennemføres i samarbejde med en lokal samarbejdspartner. Alle udflugter gennemføres i selskab med en kyndig lokalguide.
Er denne rejse noget for mig?
Der er ikke noget specielt krav om atletisk evne eller fysisk form for at deltage i denne ferie-/aktiv rejse til de italienske vulkaner.
Det er dog en forudsætning for at deltage på rejsen at man er sund og rask. Vi anbefaler på det kraftigste at man konsulterer egen læge før man begiver sig ud på en aktiv ferie. Det er den enkelte deltagers eget ansvar at sikre, at man har et tilstrækkeligt godt helbred til at gennemføre turen.
Vi gør opmærksom på, at der på rejsen foretages flere hotelskift, ligesom der er adskillige transporter i mindre både/skibe. Man er som gæst selv ansvarlig for at håndtere sin egen bagage. I Milazzo skal du selv tage din bagage med ombord på båden til Lipari. Fra havnen i Lipari er der sørget for bagageservice til og fra hotellet. Vær opmærksom på, at bagageservice inkluderer en kuffert per person.
Vi gør opmærksom på, at man på flere dagsudflugter går på løst og sandet underlag, ligesom der forekommer stigninger når der vandres op ad vulkanerne. Vi anbefaler på det kraftigste at man medbringer godt fodtøj – lukkede sko og eventuelt vandresko på denne rejse.
Vitus Rejsers angivelser vedrørende de fysiske krav til gennemførelsen af rejsen er givet i god tro, men er ikke en garanti. Er du som deltager ikke tilstrækkelig egnet til at gennemføre de enkelte udflugter, der fungerer normalt for de fleste deltagere, så er dette dit eget ansvar.
Ansvar
Som gæst på denne ferie-/aktiv rejse er du ansvarlig for at medbringe egnet og passende tøj samt at der anvendes passende fodtøj.
Du kan ikke stille krav til Vitus Rejser om erstatning for hverken fysiske eller materielle skader, hvis det er forårsaget af tredjepart eller øvrige deltagere.
Ruter
Skulle det vise sig nødvendigt at ændre det daglige program eller det beskrevne program af sikkerhedsmæssige årsager f.eks. på grund af dårligt vejr.
Ligeledes er det lokalguiden der afgør, hvorvidt de enkelte deltagers fysiske formåen i gruppen anses som værende acceptabel til at kunne gennemføre det planlagte dagsprogram.
Ændringer i programmet på baggrund af ovenstående vil ikke udløse kompensation eller reduktion i rejsens pris.
Forsikring
Vi anbefaler, at du har en tilstrækkelig rejseforsikring på plads inden afrejsen. Forsikringen skal specifikt dække den aktivitet, der udføres og bør omfatte tredjepartsansvar, ulykkes- og sygdomsdækning.
Er rundrejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- mar
- apr
- maj
- aug
- sep
- okt
På opdagelse i Portugal
Lad dig fortrylle af eventyrlige Portugal på denne smukke rundrejse, hvor vi drager ind i det sprudlende bagland. Her er kultur- og naturoplevelserne i højsædet, og vi runder rejsen af med afslapning ved Atlanterhavet i den stemningsfulde badeby Sesimbra.
Fra 13.499,-
- 2025:
- maj
- sep
- okt
På opdagelse i Baskerlandet
Velkommen på en spændende rejse gennem det fortryllende Baskerland. I løbet af otte dage vil vi udforske regionens skatte, fra de historiske gader i San Sebastian til de dramatiske flysch-klipper i Zumaia, fra de smukke vinmarker i La Rioja til det moderne kulturelle centrum i Bilbao.
Fra 12.999,-
- 2025:
- apr
- maj
- sep
- okt
Kulturrejse i Grækenland
Rejs med gennem historien på denne storslåede kulturrejse i det klassiske Grækenland, hvor de mange inkluderede oplevelser står i kø i blandt andet Tolo, Mykene, Nafplion, Olympia, Delfi, Meteora og Athen.
Fra 12.499,-
- 2025:
- jan
- feb
- mar
- apr
Egypten · Cairo & Krydstogt på Nilen
Egypten er magisk, mystisk og dragende. Templer, pyramider og kulturskatte vidner om faraoernes rige ved Nilen, hvis historiske betydning og rigdom er intet mindre end enestående. Vi oplever Cairo og sejler med et lækkert 5-stjernet skib op og ned ad Nilen, mens vi undervejs dykker ned i landets fantastiske historie og kultur.
Fra 16.999,-