Nordmakedonien
All Inclusive-rejser
Flyrejser

Nordmakedonien · Skopje & Ohrid · Vitus' All Inclusive

Fra 10.999,- pr. person

8 dage

  • 2025:
  • maj
  • jun
  • aug
  • sep

Tag med på en spændende rejse til det lille bjergrige land i Balkanhalvøens skjulte hjørne. Sammen udforsker vi Nordmakedoniens store kulturrigdomme, interessante historie, smukke natur og slapper af ved den betagende Ohridsø. Og pengepungen får også lov til at holde ferie, da alt er inkluderet! 

Der venter store oplevelser i Nordmakedonien, hvor vi skal opleve landets spændende historie og antikke kultur, der er stærkt knyttet til Grækenland. De to lande har længe haft navnet Makedonien som stridspunkt, da den nordligste region af Grækenland bærer samme navn. Derfor ændrede man i 2018 landenavnet til Nordmakedonien, men den enorme gæstfrihed og hjælpsomhed, der hersker overalt, er stadig intakt. 

Rejsen starter med to overnatninger i Nordmakedoniens hovedstad, Skopje, inden vi kører til den pragtfulde Ohridsø, hvor vi bor i byen Ohrid fem nætter. Ohridsøen, der er blandt de ældste og dybeste natursøer i Europa, er omgivet af bjerge og sammenlignes ofte med Bajkalsøen i Sibirien på grund af den helt enestående flora og fauna. 

Byen Ohrid ligger ved søbredden, og den gamle bydel kaldes ikke uden grund for Europas Jerusalem; her er nemlig et utal af gamle kirker og stenhuse, ligesom her findes antikke amfiteatre og oldtidsruiner. Den gamle by har en skøn atmosfære med hyggelige restauranter og cafeer, og man mærker, hvordan mere end 3.000 års historie har sat sit præg. 

På denne rejse kan du glæde dig til daglige udflugter i et roligt tempo, flere eftermiddage med tid på egen hånd, og gode måltider inklusive vin og øl, som oftest bliver serveret på gode, lokale restauranter. Rejsen er nemlig med Vitus' All Inclusive, hvilket betyder, at alle udflugter og måltider med drikkevarer er inkluderet, så du blot kan slappe af og nyde den flotte natur og de mange seværdigheder. 

Vi tør godt love en uforglemmelig rejse til det smukke, bjergrige land med en fascinerende historie og kulturarv.

Vitus´ All Inclusive

Med vores eget specialudviklede Vitus´ All Inclusive-koncept er alle udflugter, entreer, måltider og drikkevarer inkluderet i rejsens pris. Til frokoster serveres der typisk ét glas husets vin/øl/vand, og til middage er minimum ½ flaske husets vin og vand inkluderet.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Skopje t/r
  • Alle skatter og afgifter
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 2 nætter i Skopje på Holiday Inn*****
  • 5 nætter i Ohrid på Hotel Tino***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 7 x frokost, inkl. 1 glas øl eller vin (1.-7. dag)
  • 6 x middag inkl. ½ fl. vin eller 2 øl (1.-3. og 5.-7. dag)
  • 1 x middag med folkloreshow og øl eller vin (4. dag)
  • Kildevand til frokoster og middage samt i bussen på udflugter
  • Sejltur på floden i Canyon Matka
  • Byvandring i Skopje
  • Besøg på Moder Teresas museum, inkl. entré
  • Besøg på Skt. Johannes Bigorski-klostret, inkl. entré og rundvisning
  • Byvandring i Ohrid
  • Besøg ved Heraklea Lyncitis, inkl. entré
  • Besøg i Atatürks barndomsby Bitola og landsbyen Dihovo
  • Besøg på folkloremuseet i Podmocani, inkl. entré
  • Sejltur på Ohridsøen og besøg i Skt. Naum-klostret
  • Udflugt til vingård med smagning
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Makedonien Ohridsoen Solnedgang Aften.
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.