SverigeFinlandNorge
Rundrejser
Busrejser

Nordkap & Lofoten · Rundrejse med 5-stjernet bus

Fra 19.999,- pr. person

15 dage

  • 2025:
  • jun
  • jul

Glæd dig til en perlerække af oplevelser, der bringer os via Stockholms skærgård gennem de tusind søers land og hele vejen op til kontinentets øverste kant. Vi har blandt andet to nætter på Nordkap, to nætter på den smukke øgruppe Lofoten, og så følger vi følger den norske kyst sydover med enestående fjorde og historiske byer som Tromsø og Trondheim. Tag med og oplev noget af verdens smukkeste natur på nært hold.

Den nordiske natur er en nærmest magisk oplevelse om sommeren. På denne rejse oplever vi, hvordan landskabet og lyset ændrer sig på vores rejse mod de arktiske områder og midnatssolens land.

Første aften sejler vi ud i den lyse sommernat gennem den frodige Stockholmske skærgård, inden vi begiver os videre nordpå gennem det smukke, finske søhøjland mod Laplands bjerge.

I Nordnorges barske og smukke arktiske landskaber vokser der ingen træer, og når midnatssolen spejler sig i smeltevandssøer og fjorde udstråler scenerierne en majestætisk ro. 

Vi har hele otte overnatninger i midnatssolens land og dermed rige muligheder for at opleve de gyldne nætter.

Ved Nordkap har vi to overnatninger. Her besøger vi Nordkapklippen og oplever midnatssolen ved Europas nordligste kant med den storslåede udsigt over Barentshavet.

Norge Lofoten Reine Sommer Luftfoto.

Fra Nordkap følger vi den smukke kyst sydover, hvor landskabet igen bliver mere frodigt og fjeldvæggene rejser sig fra de store, dybe fjorde. Praktisk talt hvert et sving undervejs byder på nye storslåede panoramaer mod fjord, hav og snedækkede tinder.

Vi har tilrettelagt ruten, så vi også får de største kulturoplevelser med  undervejs såsom de over 6.000 år gamle helleristninger ved Alta og Tromsøs berømte og moderne Ishavskatedral. 

Centralt på øgruppen Lofoten og direkte ud til Vestfjorden har vi to overnatninger. Vi kommer omkring på det meste af Lofoten, der rummer næsten enhver tænkelig landskabstype fra sandstrande med turkisfarvet vand til forrevne fjeldtinder og frodige marker.

Norge Trondheim Pakhuse

Og så skal vi selvfølgelig opleve den snævre og vanvittigt smukke fjord Trollfjorden, hvor vi ombord på et topmoderne hybridskib lydløst glider ind mellem de nærmest lodrette fjeldsider.

Mod slutningen af rejsen kan du også glæde dig til at opleve Norges gamle hovedstad Trondheim, nationalhelligdommen Nidarosdomen og sidst, men ikke mindst, den prægtige norske hovedstad, Oslo.

Når vi efter to uger sejler ud gennem Oslofjorden med kurs mod Sjælland, har vi nogle af verdens absolut smukkeste naturoplevelser med hjem i bagagen.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 5-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 1 nat ombord på på Viking Line fra Stockholm til Turku
  • 1 nat i Jyväskylä på Original Sokos Hotel Alexandra****
  • 1 nat i Rovaniemi på Original Sokos Hotel Vaakuna****
  • 1 nat i Saariselkä på Lapland Hotels Riekonlinna****
  • 2 nætter på Magerøya på Scandic Honningsvåg*** eller Scandic Nordkapp***
  • 1 nat i Alta på Thon Hotel Alta***
  • 1 nat i Tromsø på Thon Hotel Polar***
  • Afr. 10/6: 2 nætter på Lofoten på Scandic Svolvær***
  • Afr. 17/6 og 8/7: 2 nætter på Lofoten på Thon Hotel Lofoten***
  • 1 nat i Mo i Rana på Scandic Meyergården****
  • 1 nat i Trondheim på Clarion Hotel Trondheim****
  • Afr. 10/6 og 8/7: 1 nat i Oslo på Thon Hotel Linne***
  • Afr. 17/6: 1 nat i Oslo på Scandic Helsfyr***
  • 1 nat ombord på på Oslobåden fra Oslo til København
  • 14 x morgenmad (2.-15. dag)
  • 1 x frokost (1. dag)
  • 13 x middag (1.-12. og 14. dag)
  • Besøg i Gränna
  • Byrundtur i Helsinki, inkl. entré til Tempelkirken
  • Besøg ved Vaskikello inkl. kaffe og kage
  • Besøg i Oulu
  • Besøg på Arktikum, inkl. entré
  • Rundvisning på De Samiske Samlinger i Karasjok inkl. entré
  • Besøg i Julemandens Landsby ved Polarcirklen
  • Besøg i Nordkaphallen, inkl. entré
  • Besøg hos kunstneren Eva Schmutterer
  • Besøg ved helleristningerne i Alta, inkl. entré
  • Sejltur fra Olderfjord til Lyngseidet
  • Sejltur fra Svensby til Breivikeidet
  • Besøg i Ishavskatedralen i Tromsø inkl. entré
  • Besøg i Lofotr Vikingmuseum inkl. entré
  • Cruise på Trollfjorden i hybridskib fra Svolvær
  • Sejltur fra Moskenes til Bodø
  • Besøg i Nidaroskatedralen, inkl. entré
  • Byrundtur i Oslo
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Bemærkninger

Billedlegitimation (pas) skal medbringes og kunne forevises på Viking Line og Oslobåden. Husk overnatningstaske til færgerne.

Praktiske informationer

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.