Østrig
I ro og mag
Busrejser

Westendorf · Tyrol · I ro og mag

Fra 8.999,- pr. person

8 dage

  • 2025:
  • jun
  • jul
  • aug

Hold ferie i ro og mag ved Kitzbühleralperne i skønne Westendorf, der er kåret som Europas smukkeste landsby og indbegrebet af Tyrol. Her kan du glæde dig til dejlige dage på det gode Hotel Post, hvor du helt sikkert vil føle dig hjemme. Denne rejse passer godt til dig, der er dårligt gående.

Rejs med til Østrig og Westendorf, hvor du finder Tyrol i fuldt flor. Her er blomster over det hele, og indbyggerne kappes om at have byens flotteste balkon.

Hvert år investerer bystyret mange penge i udsmykningen, og byen har tidligere vundet konkurrencen om at være Europas smukkeste landsby. 

Westendorf er ikke alene en køn by at se på, men også et behageligt sted at tilbringe sin ferie. På cafeer og barer frister en kop kaffe eller et godt glas vin, som man kan nyde, mens man indsnuser den gode atmosfære i byen.

De inkluderede og varierede udflugter viser ikke blot charmen i Westendorf, men også de prægtigste landskaber i Tyrol.

Vi skal både op i bjergene, ind i dalene og nyde roen ved de smukke blågrønne søer, når vi blandt andet sejler på Achensee, oplever Kaprun-dæmningen og kører en panoramatur rundt om Kaiserbjergene. 

Under opholdet i Westendorf er der inkluderet halvpension, som byder på stor morgenbuffet samt en dejlige middage med salatbuffet. 

Denne rejse er sammensat som en ”I ro og mag”-rejse. Her tager skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med. Denne rejse passer godt til dig, der er dårligt gående.

Tag med på en seniorrejse i godt selskab. Hos Vitus Rejser kalder vi det for en I ro og mag-rejse.

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser?

Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med.

Læs mere om I ro og mag her

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 1 overnatning i Thüringen på Maxx Hotel Jena****
  • 1 overnatning i Midttyskland
  • 5 nætter i Westendorf på Hotel Post***
  • 8 x morgenmad (1.-8. dag)
  • 2 x frokost (2. og 7. dag)
  • 7 x middag (1.-7. dag)
  • Besøg i Regensburg
  • Byvandring i Westendorf
  • Sejltur på Achensee
  • Udflugt til Kaprundæmningen
  • Udflugt rundt om Kaiserbjergene og besøg i Kufstein
  • Gæstekort til fri offentlig transport i dalen
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

I ro og mag - her sætter vi tempoet ned:

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-dato. Her skruer vi ned for tempoet og tager ekstra hensyn, så alle kan være med. Læs mere om, hvad det betyder at rejse "I ro og mag" samt om kravene til din fysiske form under "Praktiske oplysninger" her på siden.

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder  ”I ro og mag”-rejser her.

Udflugtsprogram

Der tages forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne. 

Praktiske informationer

Vigtig information om "I ro og mag"-rejser

Er du blandt dem, der synes, at det går lidt for stærkt på vores rejser? Så skal du vælge en ”I ro og mag”-rejse. Her skruer vi tempoet ned og tager ekstra hensyn. Vores koncept ”I ro og mag” finder du på enkelte datoer på udvalgte rejsemål.

Du kan se alle rejser, hvor vi tilbyder  ”I ro og mag”-rejser her.

Tilpasset udflugtsprogram

På afgange med ”I ro og mag” har vi foretaget justeringer i programmet, så det passer bedre til dig, der ikke længere er så godt til bens. Vi holder eksempelvis lidt flere pauser på udflugterne og går i et roligt tempo, så alle kan være med. Hvor det er muligt, kører vi desuden med små turisttog gennem byerne i stedet for at tage på byvandring, ligesom at udflugtsmål kan blive ændret til et alternativ, hvis programmet er for strabadserende. Du skal dog kunne gå 500 meter uden pauser samt være forberedt på, at vi i løbet af en dag går 2-3 kilometer med pauser undervejs.

Udvalgte hoteller og skibe

De hoteller og skibe, vi benytter, er som udgangspunkt ikke handicapvenlige, men vi  har sørget for, at hovedparten ikke har for mange trapper samt har elevator og en god beliggenhed. 

En ekstra hjælpende hånd

Som en ekstra service vil der altid være to rejseledere med på vores ”I ro og mag”-rejser, så der er en ekstra hjælpende hånd. Du skal selvfølgelig stadig være selvhjulpen for at deltage på rejserne. 

Værd at vide om de forskellige rejseformer, når du rejser "I ro og mag"

Busrejser:

Vi gør opmærksom på, at du skal ind og ud af bussen flere gange i løbet af en dag, hvor der er 4-5 høje trin. På vores færgeoverfarter til blandt andet Tyskland er der elevator fra hvert dæk, men det er ikke muligt at få en eventuel medbragt rollator ud af bussens bagagerum og med op på passagerdækkene. Det er ikke tilladt at blive siddende i bussen under overfarten.

Flodkrydstogter:

Mange skibe har elevator, men på flere skibe går elevatoren ikke til soldækket. Her findes enten en trappe eller en trappe med dertilhørende stolelift. Dette fremgår under skibsbeskrivelsen på den enkelte rejse.
Når skibet lægger til kaj, kan det forekomme, at vi ligger uden på andre skibe i anden eller tredje række. Det betyder, at du skal gå over de andre skibe for at komme i land. Dette kan ikke altid undgås, samt at det ikke altid kan undgås, at man skal over soldækket for at komme i land.

Flyrejser:

Lufthavne kan være store, og der kan være langt at gå ud til gaten, ligesom at vi kan have mellemlandinger, hvor det er nødvendigt at gå gennem endnu en lufthavn. Vi anbefaler som altid at ankomme i god tid, så man uden for meget stress og jag, kan komme gennem check-in og sikkerhedskontrollen.

Har du spørgsmål til, om en given rejse passer til din fysiske form, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.