Portugal
Langtidsrejser
Flyrejser

Algarvekysten & Albufeira · Langtidsrejse

Fra 15.999,- pr. person

22 dage

  • 2025:
  • feb
  • mar

Tag forskud på foråret på Portugals gyldne solkyst, hvor du bor tre uger i Algarves populære kystby Albufeira med perfekt beliggenhed tæt på den gamle bydel ved Atlanterhavet. Glæd dig til en rejse med ophold i lejligheder med balkon, halvpension og indholdsrige udflugter med dansktalende rejseleder. Ikke uden grund en populær langtidsrejse. 

De okkerfarvede kyststrækninger og de lune solstråler gør Algarvekysten til et af Sydeuropas mest populære rejsemål.

Portugals sydligste provins har et dejligt mildt klima med hele 300 solskinsdage årligt, og det betagende område byder på skiftende landskaber med alt fra gule sandstensklipper og brede sandstrande til laguner, appelsintræer, kakler på husfacader samt store storkereder på skorstene.

Der venter et væld af oplevelser i nærområdet med mulighed for blandt andet at spille golf og tage på skønne vandreture.

Vi bor i den populære ferieby Albufeira, der engang var en lille fiskerby, men som i dag er forvandlet til en skøn ferieby med hyggelige restauranter, cafeer, barer og små butikker.

Byen kaldes ”slottet ved havet” på grund af den smukke beliggenhed mellem de milde strande og de vilde klipper. Den charmerende gamle bydel gør Albufeira til et særlig eftertragtet rejsemål. I vinterhalvåret og i det tidlige forår bærer bydelen præg af en dejlig stemning, der byder på smalle gader, hvidkalkede huse og attraktive strande, som ligger beskyttet mellem klipperne.

Det er også spændende at gå på opdagelse i den nye bydel med hovedgaden The Strip eller at besøge den flotte marina. Desuden er Algarves lokale madkultur noget at glæde sig til; prøv de saftige figner, knasende mandler og lokalproduceret brød, ost og olivenolie. Eller måske Algarves klassiske sardiner?

Vores lejlighedshotel har en fremragende beliggenhed tæt på både Atlanterhavet og den stemningsfulde gamle bydel.

Hver dag nyder vi halvpension inklusive et glas vin og tager under opholdet afsted på interessante udflugter, der fører os rundt til nogle af regionens spændende seværdigheder. 

Vi kommer også ind i kystens bagland til flere af de karakteristiske landsbyer og oplever den enestående natur. Hotellet er kendt for den særlige portugisiske gæstfrihed, som i sig selv er en oplevelse. 

På rejsen er der tid og ro til afslapning i de dejlige omgivelser. At sidde i restauranten og nyde en kop kaffe med udsigt til det dragende Atlanterhav, mens solen langsomt rejser sig over den portugisiske horisont, er altså en god start på dagen.  

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Faro t/r
  • Alle skatter og afgifter ca. kr. 329,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 21 nætter i Albufeira på Cerro Mar Atlântico/Cerro Mar Garden***
  • 21 x morgenmad (2.-22. dag)
  • 21 x middag, inkl. ¼ fl. vin og vand (1.-21. dag)
  • 1 flaske vin og vand på værelset ved ankomst
  • Gratis adgang til hotellets spa
  • Byvandring i Faro
  • Entré til Faros domkirke
  • Byvandring i Albufeira
  • Udflugt i Henrik Søfarerens fodspor & Lagos
  • Udflugt til Algarves betagende bagland
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Ekstraarrangementer

Ekstraarrangementer bestilles sammen med rejsen (min. 15 deltagere).

Forbehold for ændring i rækkefølgen af udflugterne. Ved få tilmeldinger vil udflugterne blive gennemført i selskab med gæster fra Vitus Reiser i Norge.