Madeira · Jul på Atlanterhavets blomsterø
Fra 13.499,- pr. person
8 dage
- 2024:
- dec
Nyd et stemningsfyldt juleophold på frodige Madeira. Vi har sammensat en dejlig julerejse, der på fineste vis kombinerer oplevelser og udflugter i Madeiras mageløse natur med øens juletraditioner, smukke julebelysning, julekrybber og festlige begivenheder.
Den portugisiske ø Madeira lidt nord for De Kanariske Øer byder i december på behagelige 20 grader om dagen.
Julen her er en helt særlig oplevelse. Befolkningen holder de mange gamle traditioner i hævd, og der pyntes i hele Funchal med figurer, pynt og smukke julekrybber. Her er nåletræer udskiftet med eksotiske planter og palmer, der er smukt pyntet overalt.
December måned byder på festlige arrangementer, religiøse messer i øens kirker, og det hele kulminerer i en stor markedsfest den 23., hvor Mercado dos Lavradores, Funchals markedshal, fyldes med de lokale, der handler til juleaften.
Her er et væld af boder med Madeiras julespecialiteter, folk synger julesange, danser, og snart er man helt indhyllet i den portugisiske julestemning.
Området har åbent hele natten, og her kan du prøve at smage den traditionelle sandwich "carne vinha d'alhos", svinekød marineret i vin, der er en helt særlig specialitet ved juletid.
Under dit juleophold skal vi selvfølgelig ud at opleve den grønne ø, som byder på bjergrige skovområder, frodige terrasser, stejle klippeformationer og et overflødighedshorn af eksotiske frugter og blomster.
Udover den stemningsfyldte julepyntede by Funchal, skal vi også på udflugter til Madeiras idylliske dale og charmerende landsbyer.
Vores base er det 4-stjernede hotel The Views Baia, som ligger i hjertet af Funchals populære Lido-område i gåafstand til butikker, cafeer og restauranter og blot to kilometer fra centrum af byen.
Vi ser frem til at ønske dig "Feliz Natal" på Atlanterhavets frodige perle.
Program
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Madeira t/r
- Flyskatter og afgifter ca. kr. 343,-
- Turistskat i Funchal ca. kr. 105,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 7 nætter i Funchal på The Views Baia****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 2 x frokost (2. og 6. dag)
- 6 x middag, inkl. 1 glas vin, øl, sodavand eller mineralvand (1. til 6. dag)
- Madeiraaften med 3-retters middag, inkl. drikkevarer (4. dag)
- Byvandring i Funchal
- Besøg i Madeiravinkælder, inkl. vinsmagning
- Udflugt til det Sydvestlige Madeira med bl.a. besøg ved Cabo Girão
- Udflugt til Eira do Serrado og Monte
- Besøg i valfartskirken i Monte
- Udflugt til det nordlige Madeira
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Passer rejsen til dig?
Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.
Er julerejser noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2024:
- dec
Rom · Jul
Nyd de traditionsrige juledage fyldt med julelys og stemning i Rom, der er en af verdens smukkeste byer. Her venter et dejligt hotel, et mildt klima og spændende italienske juletraditioner.
Fra 10.599,-
- 2024:
- dec
Venedig fra 1. række · Jul
Det bliver ikke mere historisk interessant eller flottere end ubeskrivelige Venedig. Byen på vandet er så anderledes og fyldt med spændende historie, at man kan vende tilbage igen og igen. På denne nye julerejse bor vi på det dejlige 4-stjernede skib MS Michelangelo, hvor vi nyder juledagene og All Inclusive.
Fra 12.999,-
- 2024:
- dec
Sorrento · Jul
Hold en ægte italiensk jul under lune himmelstrøg i smukke Sorrento. Her forkæles vi med lækker italiensk mad og vin samt spændende udflugter til blandt andet Napoli og Pompeji.
Fra 13.499,-
- 2024:
- dec
Veneto · Jul i Bassano del Grappa
Tag med på en hyggelig julerejse til middelalderbyen Bassano del Grappa i Norditalien. Her bor vi på et charmerende hotel med mange hyggelige måltider inkluderet samt interessante udflugter til blandt andet guldbyen Vicenza og Adriaterhavets dronning Venedig.
Fra 8.999,-