Spanien
Aktiv ferie
Flyrejser

Andalusien · Mandelblomstvandring

Fra 9.499,- pr. person

8 dage

  • 2025:
  • jan
  • feb

Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel. 

Som et blomstrende tæppe er skråningerne i Andalusien dækket af mandeltræer i januar og februar som et tegn på starten af det sydspanske forår. Kun få kilometer fra den velbesøgte kyststrækning Costa del Sol, finder vi den uberørte natur med fred og ro.

Vi starter opholdet ved solkysten på et meget charmerende landhotel i nærheden af den hyggelige by Pizarra, som er et godt udgangspunkt for vandreture i Andalusiens bakkede terræn, midt i et varieret landskab med mandellunde, skove, oliventræer og små hvidkalkede landsbyer.

Vi fanger roen i dalene mellem de gamle mandeltræer som står klædt i det smukkeste hvide blomsterflor. Vandreturene giver energi, og det er svært ikke at blive boblende glad, når det spirer af liv overalt.

Scenen skifter til et lækkert 4-stjernet hotel ved kysten, hvor vi skal bo i hjertet af Benalmádena. Undervejs udforsker vi Málagas historiske bydel, hvor vi oplever en autentisk og ægte spansk stemning på turen gennem de smalle gader og overdådige pladser. Glæd dig også til vandreturen på den verdensberømte El Caminito del Rey, der er en af Spaniens helt store naturoplevelser.

Vandreturenes sværhedsgrad varierer fra let til mellemsvær, og vi har nøje udvalgt nogle af de smukkeste strækninger. Af og til går det opad eller stejlt nedad, men vi tager det i et roligt tempo med tid til at nyde naturen og hinandens selskab.

Selvom vi rejser på den ideelle årstid, må vi tage forbehold for ændring af blomstringstiden, da det afhænger af vejrforhold – sådan er naturen så dejlig uforudsigelig!    

Glæd dig til smukke vandreture blandt de betagende mandelblomster - at se dem lyse op i hvide og let lyserøde farver er et malerisk syn, du sent vil glemme.

Vælg den rigtige vandreferie 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier.

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer

Sværhedsgrad 2

Denne rejse er sværhedsgrad 2. Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

Læs mere

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-Málaga t/r
  • Alle skatter og afgifter, p.t. kr. 302
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 3 nætter i Pizarra på Hotel Cortijo del Arte***
  • 4 nætter i Benalmádena på Hotel Mac Puerto Marina****
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 1 x frokost inkl. 1 glas vin eller 1 øl samt ubegrænset vand (1. dag)
  • 3 x middag inkl. 2 glas vin eller øl samt ubegrænset vand (1. - 3. dag)
  • 4 x middag inkl. 1 glas vin og 1 glas vand (4. - 6. dag)
  • Vandring: Fra Ardales til Turón-borgen
  • Vandring: Fra Almogía til Santi Petri
  • Vandring: Fra Tolox til Virgen de las Nieves
  • Vandring: El Caminito del Rey, inkl. entré
  • Vandring: Benalmadena
  • Byvandring i Málagas gamle bydel
  • Besøg i den botaniske have La Concepción Estate, inkl. entré
  • Besøg i Parque de la Paloma i Benalmádena
  • Dansktalende rejseleder på rejsemålet
Info

Sværhedsgrad 2 

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. 

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier. Når du køber en rejse hos Vitus Rejser, får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Du kan læse mere under "Praktiske oplysninger".

Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.

Praktiske informationer

Sværhedsgrader på vandreferie

På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig eller i Østrigs alper. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder. 

Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejse­leder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide. 

For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitets­niveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på præsentationen af den enkelte rejse.

Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.  

Sværhedsgrad 1

Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.

Sværhedsgrad 2

Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.

Sværhedsgrad 3

Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.

Pakketips til vandreferie

Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.

Fodtøj

Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler.

Teleskopstav

Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.

Rygsæk

Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).

Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen

Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere. 

Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.