Pilgrimsvejen · Vandreferie på Caminoen
Fra 12.999,- pr. person
8 dage
- 2025:
- apr
- maj
- jun
- sep
- okt
Tag med på en sjælfuld pilgrimsvandring ad den berømte vandrerute El Camino de Santiago. En populær og anderledes aktiv rejse med store natur- og kulturoplevelser venter fra Burgos til valfartsbyen Santiago de Compostela.
I Spaniens nordvestlige hjørne folder den fredfyldte region Galicien sig ud med dramatiske kyststrækninger, grønne bjerglandskaber, middelalderbyer og en enestående kultur med keltiske traditioner. Det hele opleves bedst til fods, ligesom pilgrimmene har gjort det gennem hundredvis af år.
Helt tilbage til middelalderen har Galicien været berømt for pilgrimsvejen El Camino de Santiago. En pilgrimsfærd havde dengang stor betydning i den katolske verden.
For at opnå syndsforladelse valfartede store skarer af pilgrimme fra hele Europa til den hellige by Santiago de Compostela. Den næsten 800 kilometer lange vej til apostlen Jakobs grav var en lang, besværlig og farefuld rejse.
Pilgrimsruten er en af de vigtigste i historien, og den nordlige rute er nu med på UNESCO’s Verdensarvsliste. I dag ser man stadig pilgrimme foretage rejsen af religiøse grunde – nogle endda traditionelt klædt med vandrestav, kappe, hat og taske påsat en muslingeskal tiltroet pilgrimmenes beskyttelse.
Vi har udvalgt særligt smukke strækninger på vores vandreture, hvor der er tid til at nyde naturen samt de mange kulturminder, der ligger langs Pilgrimsvejen. Denne klassiske pilgrimsvandring byder på spændende udflugter, dejlige middage samt transport af bagagen, der bliver fragtet med bus til hotellerne.
Vores vandring ender i Santiago de Compostela, hvor apostlen Skt. Jakob er begravet. At deltage i messen i den store katedral, lytte til orglets brusen og nyde det store kirkerum, hvor pilgrimme strømmer til, skal opleves – det er ganske enkelt fantastisk!
Vælg den rigtige vandreferie
For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitetsniveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier.
Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer
Sværhedsgrad 2
Denne rejse er sværhedsgrad 2. Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
Ophold
Inkluderet i rejsen
- Fly København-Madrid
- Fly Porto-København
- Alle skatter og afgifter pt. kr. 336,-
- Passagerafgift L.184, vedtaget af Folketinget kr. 30,-
- Transfer lufthavn-hotel t/r
- 1 nat i Burgos på Hotel Corona de Castilla****
- 1 nat i Léon på Hotel León Camino Affiliated by Meliã****
- 1 nat i Astorga på Hotel Gaudi****
- Afr. 8/5, 4/9 og 18/9: 1 nat i Ponferrada på AC Hotel Marriott Ponferrada****
- Afr. 24/4, 22/5, 5/6, 11/9, 25/9: 1 nat i Ponferrada på Hotel El Castillo***
- 1 nat i Lugo på Gran Hotel Lugo****
- Afr. 8/5, 22/5, 5/6, 4/9, 11/9, 18/9: 1 nat i Santiago de Compostela på Hotel San Lorenzo***
- Afr. 24/4: 1 nat i Santiago de Compostela på EXE Peregrino****
- Afr. 25/9 og 2/10: 1 nat i Santiago de Compostela på Gran Hotel Santiago****
- 1 nat i Porto på Eurostars Das Artes****
- 7 x morgenmad (2.-8. dag)
- 7 x middag, inkl. 1 glas vin og vand (1.-7. dag)
- Besøg i domkirken i Burgos, inkl. entré
- Vandring: Fra Castrojeriz til Itero del Castillo
- Vandring: Fra Hospital de Órbigo til San Justo de la Vega
- Besøg i domkirken i Astorga, inkl. entré
- Besøg i Gaudís Palacio Episcopal i Astorga, inkl. entré
- Byvandring i Castrillo de los Povalsares
- Vandring: Foncebadon til Jernkorset
- Besøg i Tempelridderborgen i Ponferrada, inkl. entré
- Vandring: O Cebreiro til Fonfria
- Besøg ved Samos-klosteret
- Byvandring i Lugo
- Vandring: Fra Melide til Arzúa
- Byvandring i Santiago de Compostela
- Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Datoer og priser
Sværhedsgrad 2
Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitetsniveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier.
Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer.
Du kan læse mere om de enkelte sværhedsgrader under "Praktiske oplysninger". Under rejsens program kan du desuden se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage.
Kommende datoer
Du kan også snart bestille plads på denne rejse med afrejse 11/9, 18/9, 25/9 og 2/10 2025.
Ønsker du at få besked, når rejserne er klar til bestilling, så send os en mail på info@vitus-rejser.dk.
Praktiske informationer
Sværhedsgrader på vandreferie
På Vitus Rejsers aktive rejser får du motion og store naturoplevelser på dejlige destinationer i Europa, hvad enten det er på Pilgrimsvejen i Spanien, på Mimosevandring i Frankrig eller i Østrigs alper. Alle vores aktive rejser byder på nøje udvalgte vandreture, hvor vi på bedste vis kombinerer motion med flotte naturoplevelser og klassiske kulturelle seværdigheder.
Vi vandrer i et roligt tempo med små pauser undervejs, så vi i ro og mag kan nyde de flotte omgivelser og få sjælen med. Udover vores egen dansktalende rejseleder, vil du på flere af rejserne også møde en lokal vandreguide.
For at det skal være så let som muligt for dig at vælge den rejse, der passer til dine ønsker og dit aktivitetsniveau, har vi angivet sværhedsgraden i form af fodspor på alle vores vandreferier. Du kan se sværhedsgraden på præsentationen af den enkelte rejse.
Sværhedsgraden går fra 1 til 3 og giver dig et overblik over, hvad du skal forvente i forhold til terrænet, op- og nedstigninger samt længden på rejsens vandringer. Under rejsens program kan du se, hvor mange kilometer vi tilbagelægger på de enkelte vandredage. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt rejsen passer til dig, er du også altid velkommen til at kontakte vores rejsekonsulenter.
Sværhedsgrad 1
Her kan alle være med, hvis man kan vandre 1-7 kilometer pr. dag på skovstier og i et let bakket terræn. Der er ingen svære forceringer på ruterne.
Sværhedsgrad 2
Man skal kunne vandre op til 15 kilometer pr. dag i et bakket terræn, primært på stier med moderate op- og nedstigninger. Enkelte forceringer må påregnes ved usikkert underlag.
Sværhedsgrad 3
Man skal kunne vandre op til 20 kilometer pr. dag i bjerge eller svært terræn, hvor det kan gå stejlt op og ned. Underlaget er ofte klipper, høje trin, gedestier eller lignende.
Pakketips til vandreferie
Nedenfor har vi samlet et par tips til, hvad du med fordel kan pakke i kufferten, når du tager med Vitus Rejser på vandreferie.
Fodtøj
Det vigtigste er godt fodtøj, der sidder fast og har en tyk sål med kraftigt mønster, så man ikke skrider. Hvis terrænet er kuperet/ujævnt er det godt med støvler, som støtter om anklerne. På mindre krævende vandreferier, vil du kunne klare dig med vandresko eller vandresandaler.
Teleskopstav
Hvis terrænet er kuperet, ujævnt eller glat (løse småsten, klippestykker eller våde sten) kan en teleskopstav være nyttig. Den er nem at transportere i rygsækken, når man ikke skal bruge den.
Rygsæk
Rygsækken skal sidde godt. Det bedste er en vandrerygsæk med en rem, der kan strammes over brystet og en rem, der hviler på hofterne. Remmen, som lukkes fortil, sørger for, at det er hofterne og ikke skuldrene, der bærer rygsækken. I rygsækken skal der både være plads til vand, regntøj, evt. madpakke og ekstra trøje samt alt det løse (solcreme, solbriller, kasket, kamera, mobiltelefon osv.).
Friluftsland - Spar 10% på udstyr til rejsen
Hos Friluftsland er de eksperter i at vejlede om godt og passende udstyr til vandreferier, og i deres butikker finder du et stort og bredt udvalg af vandrestøvler, rygsække, jakker og meget mere.
Når du køber en rejse hos Vitus Rejser får du altid 10% i rabat hos Friluftsland. Rabatten gælder frem til afrejsedato, og for at opnå rabatten skal du fremvise dit rejsebevis i butikken. Rabatten gælder ikke på allerede nedsatte varer og kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Friluftsland kan besøges i København K, Fields, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Randers, Aarhus og Aalborg. Rabatten gælder også i Fjällräven Brand Store i København.
Er vandreferier noget for dig?
Så vil du også synes om disse rejser.
- 2025:
- jan
- feb
Andalusien · Mandelblomstvandring
Glæd dig til at nyde det spirende forår i Andalusien på velvalgte vandreture i et spektakulært landskab blandt Sydspaniens blomstrende mandeltræer. Vi bor godt med halvpension på charmerende landhotel ved Pizarra og på Costa del Sol i Benalmádena på lækkert 4-stjernet hotel.
Fra 9.499,-
- 2025:
- mar
Mimosevandring ved Den Franske Riviera
Tag på vandreferie i Sydfrankrig blandt tusindvis af gule, velduftende mimoser. I et fantastisk landskab vandrer vi langs det blå Middelhav, gennem atmosfærefyldte landsbyer og forbi sneklædte bjergtoppe. 'La Route du Mimosa' er en fryd for alle sanser.
Fra 11.999,-
- 2025:
- mar
- maj
- sep
Peloponnes · Vandreferie
Tag med Vitus Rejser på dejlig vandreferie i hjertet af det sydlige Grækenland på den smukke halvø Peloponnes. Det bliver en flot og indholdsrig rejse, hvor vi vandrer i smukke landskaber og mærker historiens vingesus!
Fra 8.999,-
- 2025:
- apr
- okt
Amalfikysten & Maiori · Vandreferie
Et besøg ved den betagende Amalfikyst i Italien er noget, alle bør unde sig selv mindst én gang i livet. Vi oplever den smukke kyststrækning på en velkomponeret vandreferie, og fra vores hotel i charmerende Maiori kan du nyde den fabelagtige udsigt til Middelhavet.
Fra 11.499,-