Storbritannien
Rundrejser
Flyrejser

Sydengland · Cornwall, Devon & Bath

Fra 11.999,- pr. person

8 dage

  • 2025:
  • maj
  • jun
  • jul
  • aug
  • sep

Tag med på rundrejse i Sydengland, og oplev Cornwalls idylliske landsbyer, Cotswolds bakkede landskab og ikke mindst elegante og historiske Bath. Glæd dig også til at besøge det majestætiske slot Windsor Castle, hvor Dronning Elizabeth II er stedt til hvile.

På denne velkomponerede rejse til Sydengland kommer vi gennem et smukt og varieret landskab, hvor bølgende bakker, palmer og grønne dalstrøg udgør et naturskønt patchwork. Vi besøger hyggelige landsbyer med gamle, flotte huse og stejle gader, øde hedelandskaber, flere grevskaber, rå klippekyster og veltrimmede haver.
 
Vi starter rejsen med et besøg på det majestætiske kongeslot Windsor Castle, hvor Dronning Elizabeth II er stedt til hvile i St. George's Chapel. Herefter går turen til Devon og den populære kystby Torquay, der ligger i hjertet af Den Engelske Riviera. Vi skal opleve den spektakulære Jurassic Coast med sine enestående naturlige klippeformationer, der kan tage pusten fra enhver med sin skønhed og fantastiske udsigter. Vi besøger også nogle af Cornwalls højdepunkter, med blandt andet den pittoreske landsby Polperro. 

Efter en lille afstikker til middelalderbyen Exeter med tusind års historie og imponerende attraktioner drager vi videre nordpå mod Bristol, hvor vi tager på udflugt i Cotswolds frodige bakkelandskab med kriminalkommissær Barnaby og nysgerrige Miss Marples idylliske landsbyer. Vi bosætter os i hjertet af Bristol, hvorfra vi tager på besøg til De Romerske Bade i den vidunderlige og historiske by Bath. 

I Sydengland finder vi et fænomenalt møde mellem gammelt og nyt, tradition og forandring. På denne rejse skal vi bo på traditionsrige engelske hoteller, hvor hyggen og den autentiske stemning er i højsædet. Husk også at forkæle dig selv med en English Tea siddende i en dyb lænestol eller måske med en skummende pint på den lokale pub.

En stemningsfuld rundrejse, hvor vi for alvor oplever britisk gæstfrihed og mærker den engelske ånd, hvor humor og nationalfølelsen er i centrum.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • Fly København-London t/r
  • Flyskatter og afgifter, kr. 515,-
  • Passagerafgift L.184, vedtaget af Folketinget kr. 30,-
  • Transfer lufthavn-hotel t/r
  • 1 nat i Bournemouth på Hotel Collingwood***
  • 3 nætter i Torquay på Hampton by Hilton***
  • 3 nætter i Bristol på Mercure Bristol Grand Hotel***
  • 7 x morgenmad (2.-8. dag)
  • 5 x middag (1. 2. 4. 5. og 7. dag)
  • Besøg på Windsor Castle, inkl. entré
  • Besøg i badebyen Lyme Regis
  • Besøg i Dartmoor National Park
  • Besøg i Eden Project inkl. entré
  • Besøg på ciderfarm inkl. smagning
  • Besøg i fiskerbyen Polperro
  • Besøg i middelalderbyen Exeter med besøg i Exeter Katedral
  • Byrundtur i Bristol
  • Byvandring i Bath, inkl. entré til De Romerske Bade
  • Udflugt i naturområdet Cotswolds
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.

Praktiske informationer

Elektronisk formular til indrejse i Storbritannien 

Gældende fra den 2. april 2025 skal alle rejsende til Storbritannien forhåndsgodkendes med en såkaldt ETA (Electronic Travel Authorisation) inden indrejse eller transit i England, Wales, Skotland og Nordirland.

Kravet om forhåndsregistrering gælder for alle nationaliteter, der er fritaget for at søge visum, heriblandt EU-borgere. Hvis du ikke er dansk statsborger, er det dit eget ansvar at undersøge reglerne for indrejse.

Ved bestilling af en rejse til Storbritannien vil du automatisk modtage en vejledning fra Vitus Rejser til ansøgning af ETA. Det er dog dit eget ansvar at få ansøgt og godkendt din ansøgning inden afrejse.

Ved ansøgning betales et ETA-gebyr på 16 GBP, svarende til knap 145 DKK. (Der tages forbehold for eventuelle ændringer i prisen.)

Hvis du har brug for hjælp til at udfylde ansøgningen, kan du ved fysisk fremmøde i vores butik i København få assistance til at udfylde ansøgningen. Dette koster et gebyr på 500 DKK ekskl. ETA-gebyret.

Hvis du ønsker vores assistance til ansøgningsprocessen, bedes du skrive til info@vitus-rejser.dk og bestille tid. Bemærk, at du skal medbringe dit pas, kreditkort og at du skal have adgang til din mail og MitID, da det skal bruges i ansøgningsprocessen. 

Du kan ansøge om ETA her.

De britiske myndigheders hjemmeside om ETA-reglerne for indrejse kan ses her.

Strømstik - Husk adapter ved rejse i Storbritannien og Irland

Stikkontakter i Storbritannien og Irland er anderledes end i det øvrige Europa. Husk derfor adapter, da det ikke er alle hoteller, som tilbyder udlån af disse. 

Særligt om regler om indførsel af frø, planter og planteprodukter fra lande uden for EU

I henhold til Plantesundhedsforordningen skal vi oplyse om, at det ikke er tilladt at indføre planter, frø, frugt og andre planteprodukter herunder snitblomster fra rejser i lande uden for EU, uden at disse følges af et officielt plantesundhedscertifikat.

Reglerne gælder for rejsende, som medbringer planter og planteprodukter i bagagen eller som en del af deres personlige bagage.