Tyskland
StorbyferiePåskerejser
Busrejser

Dresden & Sachsisk Schweiz

Fra 4.699,- pr. person

5 dage

  • 2025:
  • apr
  • maj
  • jun
  • aug
  • sep
  • okt

Dresden er Tysklands suveræne kulturby, og på denne rejse har vi sammensat et flot udflugtsprogram, der blandt andet byder på en hyggelig sejltur på Elben, klassisk koncert i Zwinger og udflugt til Sachsisk Schweiz.

Tag med på en spændende og indholdsrig busrejse til Sachsens hovedstad. Dresden var engang Tysklands smukkeste by og kendt i hele Europa som Elbens Firenze på grund af den fantastiske barokarkitektur og placering ved floden.

I slutningen af 2. Verdenskrig bombede de allierede Dresden til ukendelighed, og stort set hele byen blev jævnet med jorden. Indbyggernes ukuelige viljestyrke hjalp med at få byen rejst fra asken. Efter mange års restaurering og genopbygning funkler byen igen som en kulturperle, og det er atter muligt at besøge den berømte Frauenkirche samt barokslottet Zwinger og Semperoperaen.

Vi bor i Dresdens hyggelige centrum, hvor små caféer og Bierstuber frister, og uden for byen imponerer det eventyrlige klippelandskab i Sachsisk Schweiz. Her rejser stejle sandstensformationer sig næsten lodret op langs Elbens snoede bredder.

Vi har inkluderet et flot udflugtsprogram, der blandt andet byder på sejltur på Elben, besøg på Meissen Porcelænsfabrik, spændende byrundtur i Dresden, panoramatur i de sachsiske landskaber og klassisk koncert i Wallpavillion Zwinger med Dresdner Residenz Orchester.

Program

Ophold

Inkluderet i rejsen

  • 4-stjernet bus, inkl. pladsreservation og WiFi
  • 4 nætter i Dresden på Hotel IBIS Dresden***
  • 5 x morgenmad (1.-5. dag)
  • 2 x middag (1. og 4. dag)
  • Byvandring i Dresden
  • Besøg på Meissen Porcelænsfabrik, inkl. entré
  • Aftenandagt i Frauenkirche
  • Sejltur på Elben fra Pirna til Königstein
  • Panoramatur i Sachsisk Schweiz
  • Koncert med Dresdner Residenz Orchester i Wallpavillon Zwinger
  • Dansktalende rejseleder på hele rejsen
Info

Passer rejsen til dig? 

Denne rejses program passer til dig, der er almindelig godt gående. Det svarer til, at du kan gå i et tempo på ca. 4 kilometer på 1 time.
 
Er du mindre godt gående, anbefaler vi rejserne under vores koncept ”I ro og mag”. Her er rejsernes program tilpasset dig, der ikke er så godt til bens.
 
Se alle ”I ro og mag”-rejser her.